132 / 209
J O H A N N E S L E H M A N N
venner, familielivet var jødisk, men liberalt, det var lykkeligt og
såre smukt.
Opholdet i den franske hovedstad fik varig betydning for L. I.
Brandes som læge og filantrop. Måske var det påvirkningen fra
H. G. Ørsted, der for en tid gjorde L. I. Brandes til fysikstude
rende. Han anskaffede sig både bøger og apparater, var meget
flittig i laboratoriet og gik kun nu og da på hospitaler eller til
medicinske forelæsninger. Han stod uvis på en videnskabelig skille
vej, da tilfældigheder atter greb ind. En af faderens handelsvenner
havde vist den unge dansker megen gæstfrihed. Den velhavende
familie boede meget smukt og stort i en villa uden for Paris, da
fruen i huset blev farligt syg. De besøg, L. I. Brandes aflagde, var
til stor beroligelse, og man bad ham om at blive i hjemmet. Gennem
mange døgn sad han nu ved fru Dumas’ sygeleje, og her blev det
klart for L. I. Brandes, at han nu måtte vælge mellem fysikken og
medicinen - at forene begge dele ville kun føre til middelmådighed.
Det blev lægevidenskaben, der gik af med sejren. De naturviden
skabelige bøger og instrumenter blev pakkede i en kasse og sendt
hjem. Fra nu af var han en daglig gæst på hospitalerne og ved
de medicinske forelæsninger. Nu var terningerne kastede, han
ville være læge, og han blev det, endog i en fortrinlig grad.
Men det er dog ikke som Asklepios’ tjener, han lever i vor be
vidsthed, selv om man må indrømme, det er lidet rigtigt, at denne
fremtrædende side af hans virksomhed er trådt meget i bag
grunden. Hele sit liv igennem var han en nidkær, interesseret og
meget menneskeligt indstillet læge, der af gode grunde blev mere
end afholdt af sine ofte såre vanskeligt stillede patienter, hvoraf
de allerfleste havde levet på tilværelsens skyggeside.
Det var på baggrund af en grundig og vel organiseret uddannelse
her og i det fremmede, at L. I. Brandes efter sin hjemkomst fra
Paris i 1846 blev kandidat på Almindelig Hospital i Amaliegade.
132