129 / 209
F I L A N T R O P E N L U D V I G I S R A E L B R A N D E S
tid, for dengang holdt man et rigtigt rusår, og han følte sig mere
og mere radikal, uden dog at træde aktivt op. Han forberedte sig
til den filosofiske eksamen, der omfattede en række fag, hvis formål
ikke var at give noget bestemt kundskabsforråd, men en vis al
mindelig dannelse. De forelæsninger, der vakte hans største inter
esse, var dem, Hans Christian Ørsted holdt over naturlæren. Alt
havde nyhedens præg, og Brandes blev nærmest betaget af den
ynde, der var over hele fremstillingen, selv tørre kapitler blev
morsomme. Den begejstring, som kendetegnede H. C. Ørsted,
viste til fulde studenterne, hvor nær hans ånd var knyttet til viden
skaben. Som gammel huskede Brandes endnu, hvordan et smukt
smil spillede om den lærde mands læber, når han foretog et eks
periment - det var, som når glade forældre viser fremmede, at
deres lille barn kan gøre en kunst. En dag havde den unge student
en så høj feber af forkølelse, at han var gået i seng - efter en hen
stilling fra den ømme moder. Men da eftermiddagen kom, og
H. C. Ørsted skulle læse, var Brandes ikke til at holde i ro. Den dag
talte Ørsted om den tyske fysiker Johan Wilhelm Ritter’s galva
niske forsøg, og da der kort tid derefter blev udsat en prisopgave
derom, løste L. I. Brandes den. Det skyldes noget af et tilfælde -
han trodsede moderens sengetilhold, Ørsted fik den hellige flamme
til at slå ud i lys lue i den alsidige mediciner, der følte det som et
kald at vinde prisen. Vel indeholdt det store manuskript på 300
sider ikke noget synderlig nyt, det er jo heller ikke meningen ved
slige opgaver, men dommen gav håb om fremtidig produktion, da
H. C. Ørsted, Daniel Frederik Eschricht og Johan Georg Forch
hammer, alle videnskabsmænd i det meget store format, konklu
derede i, at »foredraget røbede megen videnskabelig dannelse«.
Guldmedaljebesvarelsen havde ført L. I. Brandes ind på den viden
skabelige vej, og han forsømte den egentlige eksamenslæsning. En
overgang ville han studere de fysiske og kosmiske kræfters virken
9
1 2 9