![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0170.jpg)
Den nye Tid.
159
Han fik med andre Ord en Skole, og der opstod nu et
Ønske om , at den saaledes begyndte private Undervisning
kunde blive til en officiel Skole. Hvad der behøvedes her
til, var almindelig Interesse for Sagen i hele den danske
Skomagerverden, hos Lavet i Kjøbenhavn og hos den oven
for nævnte jyske Centralforening, hvortil endnu kom en i
1885 dannet Centralforening for Østifterne, og ved ivrige
Bestræbelser bh A. af Oldermand A. Hansen og Jens Kristen
sen naaedes Maalet. Den 13. April 1887 aabnedes i Kjøben
havn »De danske Skomageres Fagskole« med Jens Nielsen
som Lærer og med en Bestyrelse valgt af de tre nævnte
Skomagersammenslutninger, Lavet sendte tre Medlemmer
og hver af Centralforeningerne to. De tre styrende In
stitutioner havde hver ydet 500 Kr. og skaffet et Tilskud
fra Staten paa 2000 Kr., der gik over til at blive et fast
aarligt Tilskud og endda (i 1893) blev forøget til 2500 Kr.
Der kom ogsaa et Bidrag fra den Reiersenske Fond.
Naar Lavet for sit Vedkommende til Bestyrelsen valgte Sko
magerne Vald. de Choen, N. G. Thaarup og E. Hartvig,
af hvilke den Sidste blev Bestyrelsens Formand, modtoges
disse Valg dog langtfra med almindelig Tilfredshed.
Der kom i det Hele hurtigt urolige Tider i Skolen.
I Efteraaret 1888 blev Arbejdet nedlagt hos Skomagermester
H. C. T . Heegaard paa Kongens Nytorv, i hvilken Anledning
det kom til et stort Opløb med paafølgende Arrestationer
udenfor hans Forretning, hvorom der kan læses i en
Højesteretsdom af 10. Oktober 1890, og denne Konflikt
kom til at beröre Skolen. Det Arbejde, dens Elever be-
skjæftigedes med, leveredes dem af Mestere i og udenfor
Byen.
Arbejde fra Heegaard betragtedes imidlertid, saa
længe Arbejdsnedlæggelsen stod paa, af de Strikende som
»Skruebrækkerarbejde«, og da der synes at have været en
vis Lyst tilstede til desuagtet at lade Skolen hjælpe ham,
førte det til et Sammenstød, der foranledigede Hartvigs T il