![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0171.jpg)
i 6 o
Den nye Tid.
bagetræden. Istedenfor- ham valgte Lavet saa dets O lder
mand, og da kort efter Hartvigs to Kolleger ogsaa udtraadte
— de erstattedes af P. Hansen og Valdemar Lassen — stod
den kjøbenhavnske Bestanddel af Bestyrelsen, da Skolen be
gyndte sit tredje Aar som en helt ny. Men forsaavidt kom
der nu Ro i Forholdene, som Oldermand A. Hansen fra nu
af til sin Død stod som den samlede Bestyrelses Formand.
Roen var imidlertid dog ogsaa kun forsaavidt. Den
Undervisning, Eleverne fik, gik væsentlig ud paa at gjore
dem til dygtige »Bundere«, og Arbejdet, de maatte skaffe
sig, for at Skolen i det Hele kunde gaa, var ikke altid det,
der gavnede Undervisningen bedst. Der var meget, der
kunde ønskes ændret. Naadling og Tilskæring var saaledes
to Fag, der formentlig burde optages, samtidig med at
Skolen helst maatte omformes til at være selvproducerende,
og saa var Kalkulation og Bogføring endelig Discipliner,
der afgjort burde medtages eventuelt ved den tekniske Skoles
Hjælp. Der fremkom et Forslag herom fra Redaktør Jens
Kristensen; Oldermand Hansen modtog det med Sympati,
og hele Fagskolens Bestyrelse sluttede sig til det. Paa
Møder i Lavet og de to Centralforeninger skulde det saa
forelægges i Sommeren 1890, men — det kom væsentlig
ikke længere end til en meget stormende Generalforsamling
i Skomagerlavet den 28. Juli. Den tog helt Livet af det.
Der synes at have været Lidenskab i Fagskolesporgsmaalet,
samtidig med at man saa forskjelligt paa det. Skulde der
kun paa Skolen uddannes Svende med særlig Dygtighed i
en enkelt Retning, eller skulde den gaa videre og lægge
an paa at uddanne dygtige fremtidige Mestere? Den til
sigtede Udvidelse blev herefter ikke gjennemført, og En og
Anden er muligvis bleven støttet i sin Anskuelse om, at
dette var det Rette, derved at tyske Skomagere just pad
denne Tid begyndte at værdsætte de danske Arbejdere, der
mødte med Skolens Afgangsbevis. I 1891 besøgtes Skolen