183 / 192
172
Den nye Tid.
væsentlig kun er at berette om to Begivenheder. Lavet har
faaet nye Love og Haandskomagerne en ny Priskurant.
De nye Love, der vedtoges den 30. December 1907,
ere i og for sig ikke nogen stor Begivenhed. Der blev
forandret og tilfojet Noget i de gamle. Naar de nævnes
her, er det da ogsaa kun for at fremhæve, at man i dem
blev staaende ved stadig at fordre, at den, der vil være
Medlem af Lavet, skal »godtgjore at være oplært i Haand-
skomageriet«, og ved stadig at holde paa en ved Lavet
aflagt Svendeprøve. Trods en i den første Paragraf fore
tagen Forandring maa det derfor siges, at Lavet vedblivende
fører Skomageriet i sit Vaaben, hvad der er i god O ver
ensstemmelse med hvad der skete, da Priskuranten af 1899
den 31. December 1906 blev opsagt af Skotøjsarbejdernes
Forening til den 1. April 1907. Aaret for var der blandt
Svendene stiftet en »Haandskomagernes Fagforening«, og
sammen med den enedes nu Lavets Arbejdsgiver-Afdeling
allerede den 28. Februar 1907 0111 en ny Priskurant, hvis
Varighed sattes til den 31. Marts 1910.
Men at noget
Saadant kunde ske, var ganske imod Skotojsarbejder-
Foreningens Ønske og vakte derfor dens storste Harme.
Det kom i den Anledning til en heftig Polemik mellem
de to Foreningers Ledere, Laurids Jorgensen for Skotøjs
arbejderne og August Larsson for Haandskomagerne, der
endog udsendte to Numre af et eget Blad »Fagblad for
Haandskomagere« (1907), Skotøjsarbejder-Foreningen er
klærede nemlig Strike hos Haandskomagermesterne fra den
1. April, den betragtede Haandskomagersvendene, der selv
følgelig vedblev at arbejde, som Skruebrækkere. Den kaldte
dem haanende for de »gule« Svende, vel fordi de væsentlig
beskjæftigedes med gult Fodtoj, men den opnaaede intet
positivt Resultat. Haandskomageriet havde sine egne Inter
esser, baade for Svendene og Mesterne, og de bleve her
sejrrigt sat igjennem.