Previous Page  186 / 192 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 186 / 192 Next Page
Page Background

Den nye Tid.

175

Den gode gamle Tid, daKjøbenhavn vrimlede af glade

Skomagerdrenge, der med gronne Forklæder paa løb fløj­

tende gjennem Gaderne paa Trætøfler eller Slæber og førte

an i en Række muntre Paafund, er for altid forbi.

Skomagerhaandværket er sikkert det Haandværk, der i

den sidste Menneskealder er blevet ramt af de stærkeste

Angreb fra Maskinernes Side; det kan ses paa saa mange

Maader. I Kjøbenhavn er der saaledes ikke alene for længst

skabt en »Forening af kjøbenhavnske Skotdjsfabrikanter«

(1890), men der er i 1908 endnu opstaaet saavel en »For­

ening for Indehavere af mekaniske Fodtojs-Reparations-

Værksteder« som en »Forening af Skotojshandlere i Kjø­

benhavn og Omegn«. Man kan derfor ikke godt undlade

at se med virkelig Beundring paa det gamle kjøbenhavnske

Skomagerlav, der under alle de store, baade indre og ydre

Vanskeligheder, Tiden har beredt det, paa endog flere

Punkter har kunnet holde sig saa nogenlunde uforandret.

Det har efter Næringslovens Vedtagelse aldrig været noget

særlig talrigt Lav; i Begyndelsen af Firserne i forrige Aar-

hundrede var det endda nede paa kun at have 360 Med­

lemmer, men i 1897 var det voxet til 491, det hojeste

Antal, det i dette Tidsrum har haft, og ved sin General­

forsamling i Aar var Medlemsantallet endnu 439. Hvad der

endog er afgjort Fremgang i, er Væxten af de Legater, der

samle sig om Lavets Stiftelse, de udgjore nu c. 40,000 Kr.

O g nævnes skal det ogsaa, at den af »Skomagermester­

foreningen« i sin Tid paabegyndte Middagsbespisning, til

hvilken der opnaaedes Bidrag fra Kong Frederik VII og Grev­

inde Danner, senere stadig er bleven fortsat og det med Støtte

af saavel Kong Kristian IX som Kong Frederik VIII; efter

Kong Kristian IX ’s Død har Lavet endog fra hans Bo mod­

taget et Legat paa 900 Kr., »Hans Majestæt Kong Kristian IX ’s

Mindelegat til Sko.magerlavets Vinterbespisning for gamle,,

værdige og trængende Skomagere og deres Familier«.