93 / 133
ringsselskab er konsolideret, jo haardere rammes det i Tider, hvor Kursen for fast for
rentede Papirer er faldende.
For Aaret 1939 maatte Baltica konstatere et meget stort Kurstab paa Fondsbe
holdningen. Stærkt medvirkende til dette Kurstab var det store Kursfald i danske
Stats- og Kommuneobligationer, lydende paa fremmed Valuta, som i flere Tilfælde viste
Kurser, der endog laa under Lavrekorden fra 1931. Regnskabet kom imidlertid kun
til at vise et Kurstab paa Kr. 523.882,81, idet Forsikringsraadet havde godkendt, at
Fondsbeholdningen i Forsikringsselskabernes Regnskaber blev optaget paa Basis af
5-aarige Gennemsnitskurser. Ved Regnskabsafslutningen drog Baltica imidlertid Om
sorg for, at Reserven til Imødegaaelse af Kurssvingninger paa Fonds blev forhøjet til
Kr. 1.600.000 ved at henlægge en Del af Aarets Overskud.
Sidstnævnte Reserve var opbygget i Tiden efter 1934, hvor Loven om Tilsyn med
Forsikringsselskaber traadte i Kraft. Aarene efter 1934 havde endvidere muliggjort Op
rettelsen af en Reserve til Imødegaaelse af Kurssvingninger paa Valuta, idet den danske
Krones Fald havde bragt en regnskabsmæssig Fortjeneste paa Selskabets Valuta-Ak
tiver, hvilken Fortjeneste var blevet holdt udenfor Driftsregnskaberne. Denne Re
serve androg ultimo 1939 Kr. 1.020.000.
I Tiden før 1934 blev Kurssvingninger paa Fonds og Valuta hovedsagelig regu
leret over Dispositionsfondet, som i Henhold til det sidst aflagte Regnskab andrager
Kr. 3.200.000.
Ved Krigsudbrudet stod Baltica i økonomisk Henseende som et velunderbygget
Selskab. Den indbetalte Aktiekapital var ved Tilskrivning af Overskud forhøjet med
yderligere 10°/o. De gode Tider i Midten af Trediverne — navnlig for den internatio
nale Brandforsikringsforretning — havde muliggjort en betydelig Konsolidering. I
Aarene fra 1932—1939 var de frie Reserver saaledes mere end fordoblet.
Aaret 1934 havde bragt en Nydannelse paa de frie Reservers Omraade, idet Le
delsen i Erkendelse af, at gode Aar som Regel efterfølges af mindre gode, og udfra Øn
sket om at undgaa for store Udsving i det Beløb, som aarlig deklareres som Overskud,
i nævnte Aar lod en Fortjeneste paa Kr. 500.000 henstaa under Driftsregnskabet som
en Reserve til Disposition for kommende Aars Regnskaber.
Denne Reserve er siden gradvis øget, saaledes at den nu er vokset til Kr. 2.000.000.
Skulde Baltica komme til at opleve Aar med daarlige Driftsresultater eller paa anden
Maade lide større Tab, vil denne Reserve kunne tjene som den første Stødpude, saa
ledes at det forhaabentlig vil kunne undgaas at angribe Selskabets vedtægtsmæssige
Reserver.
89