OddFellowPalæetKjøbenhavn

risaliterne ved at anbringe svagere Ornamenter over Vin

duerne i disse, samt i de for Eigtved typiske Blændinger

over de 4 resterende Vinduesfag i Beletagen og i den rige-

lige Anvendelse af glatte Lisener. Bossagemotivet, som

Eigtved vai en stærk Ynder af, førte han og maatte føre

paa Amalienborg Palæerne igennem paa hele Stueetagen,

for at ikke det stærkt fremspringende Midterparti skulde

virke for tungt, men paa Berckentins Palæ er det udeladt

i de

nærmeste Fag paa hver Side af Indgangsdøren, —

ganske paa samme Maade som i den lave Portfløj paa

det af ham byggede Prinsens Palæ. Men ogsaa Planen

for Grupperingen af de indvendige Rum er i Amalienborg

og i Palæet udarbejdet efter de samme Principer. Og i

alle Amalienborgs Palæer er Opgangen ligesom i Bercken

tins Palæ lagt i Facadens Midte. Man kom straks ind i

en Vestibule, og ved Siden af denne laa den store Hoved

ti appe. Men i de 2 af Rosenberg byggede Palæer i Bred

gade (Baron Bernstorifs og Geheimeraad Dehns) ligger

Indgangen til Trappen helt henne i Gavlen af Bygningen,

og nogen egentlig Vestibule synes Rosenberg i det hele taget

ikke at anvende; selv i det af ham byggede Margaard paa

Fyen ti æder man fra den udvendige Stentrappe lige ind

i den store Sal. Eigtved benyttede altid afvalmede Tage,

medens Rosenbergs Bygninger (ogsaa paa Landet) altid

har Mansardtage. Endnu kan anføres — skønt det vilde

være for dristigt at lægge stærk Vægt herpaa —, at Eigtved

geine lader Vinduerne i Stueetagen i sine Bygninger (saa-

ledes f. Eks. i Amalienborg Palæerne, Prinsens Palæs Port

fløj, Palæerne i Amaliegade 15 og 17, Frederiks Hospital)

være fladbuede foroven, medens de i de øvre Etager enten

kunne veksle mellem firkantede og rundbuede eller udeluk

kende være firkantede Vinduer. I Rosenbergs senere Ar

bejder anvender han ikke firkantede Vinduer, og i de

nævnte Palæer i Bredgade er alle Vinduerne op gennem

alle Etagerne rundbuede eller fladbuede. Paa den anden