17
Side er en Enkelthed som Lisenernes Forsiring med de
smukke Rococo-Ornamenter paa Midterrisaliten (i Ber-
ckentins Palæ) typisk for Rosenberg, medens Eigtveds
Lisener som Regel er glatte. — At Eigtved har staaet
Berckentin nær, er i hvert Fald sikkert nok, deres Bekendt
skab strækker sig saa langt tilbage som til Eigtveds store
Udenlandsrejse, hvor han i Wien i 1735 var en daglig Gæst
i Gesandtens (Berckentins) Hjem, og hvor denne fattede
megen Interesse for den lovende unge Arkitekt. Men hvor
stor eller liden Del af Æren for Bygningens Tilblivelse,
der nu tilkommer Rosenberg, er det i hvert Fald ham,
der er dens Bygmester, og det var heller ikke det første
Arbejde, han udførte for Berckentin, — allerede i 1746
havde han opført hans Landslot Kokkedal ved Rungsted
for ham. Schiøtt mener i sin lille Afhandling om Rosen-
berg i »Arkitekten« 1902, Side 232, at Berckentin er kom
met i horbindelse med ham gennem Generalmajor Gustav
Grüner, som han samarbejdede med som Gesandt i Stock
holm i 1742, og for hvem Rosenberg senere byggede Mar-
gaard; men det er ogsaa muligt, at Rosenberg er bleven
anbefalet til Grev Berckentin af Eigtved selv, som netop
paa den Tid foruden af Arbejder for Kongen var stærkt
optaget af Opførelsen af de 4 Amalienborg Palæer, __
det vides ikke, thi der kendes intet som helst til disse, to
Arkitekters indbyrdes Forhold.—Rosenberg var født i Wal-
deck i Meklenborg-Strelitz i Slutningen af Aaret 1709 og døde
i Slesvig By i 1776 som Bygmester for Hertugdømmerne.
Der blev nu straks taget fat paa Forarbejderne til
Opførelsen af Palæet. Grunden blev udgravet, og derefter
skulde Graven, der gik udenom Kvarteret, fyldes op.
Allerede i Slutningen af Marts 1751 tilskrev Berckentin i
Forening med sine to Naboer, Justitsraacl Lintrup og
1oldinspektør Schumacher, Magistraten med Anmodning
om, at Graven ved Enden af deres Bygninger maatte
blive opfyldt og Vandet udpumpes og om, at Graven
maatte »med Grus og deslige, som ingen Stank er ved, op