158 / 439
1 5 0
gaar, 6r der ikke blot Tusinder uf dyrekøbte Sjæle, der lide og
dø uden Kirkens Hjælp og Guds Ords Trøst, men en stor Del
af Befolkningen glider længere og længere bort fra Kirken og
Kristendommen. Og dog viser Erfaringen ved hver ny Kirke,
der indvies, hvert nyt levende Vidne, der høres i København, at
der endnu er, ja netop nu er en ganske mærkelig Modtagelighed
for en alvorlig og indtrængende Forkyndelse af Evangeliet. Men
en Opsættelse i blot faa Aar kan her blive skæbnesvanger. Og
gaar der paa samme Tid nye Aandens Luftninger over den
danske Kirke i mange Egne af vort Land, kaldes vi saa ikke
derved til med Nidkærhed at udnytte Besøgeisens Tid? Det
gælder at arbejde, mens det er Dag!
Paa samme Tid godtgør Udviklingen herinde med al Tyde
lighed, at Menigheden ikke som Regel tør regne paa Støtte fra
Stat og Kommune. Det ret naturlige Haab, som mange Kristne
nærede, at, naar Menigheden gik foran i frie Ofre, vilde Stat
og Kommune yde velvillig Støtte, synes foreløbig at skulle be-
skæmmes. Jo mere det viser sig, at Kirkesagen er Udtryk for
en aandelig Livsbevægelse, des mere synes Flertallet af de
Ledende i underlig Blindhed at stille sig imod Kirkesagens Ud
vikling, som om den levende Kristentros Fremgang ikke ogsaa
betød Fremgang i Sædelighed, Flid og al Velsignelse for hele
Samfundet. Skal der ske et Omsving i denne Betragtning, maa
Sejren vindes ved Menighedens energiske Arbejde, der aftvinger
selv de tvivlende og uvillige Betragtere Anerkendelse. Og det
bliver derfor des mere nødvendigt, at alle kristne Venner i vort
Land blive sig Opgavens Storhed bevidst og i frejdig Offervillig
hed slutte sig sammen for at naa Maalet.
Vi henvende os derfor til alle sande Kristne med indtræn
gende Bøn om deres Hjælp til et kraftigt og omfattende Arbejde
for i Løbet af et kort Aaremaal at naa afgørende frem imod en
omfattende Løsning. Store Ofre vil det kræve, men vi kunne
med Tak sige, at mange af Kirkesagens Venner allerede have
vist, at de formaa at bringe store Ofre, og vi bede dem om
ikke at blive trætte og at virke for, at Sagen kan blive mere
bekendt og vinde flere Venner. Det er vort Haab, at Kirke-
fondets Grundfond efterhaanden skal vokse ved Testament og
Gave, ligesom det i svundne Tider var Skik at skænke Kirken
Kapitaler til Løsning af dens Opgaver. Derved vil det efter-