164 / 439
1 5 6
Ord til Folket, d. v. s. saadanne Ord, som kunde gøre dem
trøstige og frimodige til Arbejdet. Til disse Ord hører ogsaa
den oplæste Tekst og det Syn, som deri beskrives, hvormed
der lægges Folket paa Hjerte, at ligesom den syvarmede Lyse
stage, der er et Billede paa Israels Folk, fik sin Olie og sit Lys,
ikke fra Mennesker, men fra de to Olietræer, som Gud havde
ladet opvokse ved dens Sider, saaledes skulde Israel have
Kraften til at naa sit Maal og til at fuldføre Templet ikke fra
Mennesker, men fra Gud og hans Aand. Vi kunne vel forestille os,
at om end Folket nu atter har lagt Haand paa Værket, har de
dog med Ængstelse set hen til alle de Vanskeligheder og Hin
dringer, deres fjendske Naboer kunde rejse, og de har med
Længsel spejdet efter Hjælp fra den mægtige Perserkonge: vilde
han blot bruge en lille Del af sin Magt til at understøtte dem,
saa var det nok til at hjælpe dem ud over alle \ anskeligheder,
men uden hans Hjælp vare Udsigterne saa lange.
Men her lød saa Herrens Ord: „Ikke ved Magt, og ikke ved
Styrke, men ved min Aand!“ De Hindringer, der optaarnede
sig bjergehøjt og spærrede Udsigten til, at Templet skulde blive
genopbygget og Folket komme aandelig paa Fode, de skulde
alle forsvinde; Bjerget skulde jævnes til en Slette, naar Folket
kun stolede paa Guds Kraft og Aand og fulgte de Paamindelser,
han sendte dem ved sine Profeter. Som Seruhabel havde lagt Grund
volden til Templet, skulde han ogsaa fuldføre det, sætte Slutstenen
paa Værket under Folkets Fryderaab: Naade, Naade over den!
Dette var altsaa Profetens Budskab til Israel. Men hvad
tilforn er skrevet, er skrevet til Belærelse for os, for at vi skulle
have Haab ved Skrifternes Taalmodighed og Trøst*). Dette
Ord: „Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand,
siger Herren,“ det skal altid være en Grundlov for Kristi Me^
nigheds Forhold i Verden. Menigheden skal ikke udrette sin
Gerning ved at bruge Magt, ved at true eller tvinge Mennesker til
at bekende Kristi Navn; heller ikke skal den søge Støtte hos
Verdens Magthavere, som kunde skaffe den Indflydelse og An
seelse; —det er altid blevet til indvortes Svækkelse for Menig
heden, naar den har gjort dette;
nej, det er Menighedens
Styrke at lade sig føre af Guds Aand, der virker gennem Jesu
*) Rom. 15, 3.