165 / 439
1 5 7
Kristi Ord, som han har sat sin Menighed til Husholder over,'
Menigheden skal kun virke og sejre ved Ordets Magt. Og det
har altid vist sig, at naar Menigheden gjorde dette, trivedes og
blomstrede Livet i dens egen Midte, og den var stærk til at
bygge paa Herrens aandelige Hus, føje Sten til Sten, stedse
flere Mennesker, som lod sig frelse.
„Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand,
siger Herren“ ! Dette skal ogsaa være Løsenet for alle os, som
tro paa Jesus Kristus, og som derved ere kaldede til at bygge
med paa. Herrens Hus, „paa Jerusalem det ny, paa den store
Konges By“. Dette kunne vi ikke gøre ved Menneske-Magt og
Styrke, ikke ved vor egen Fornuft eller Kraft, heller ikke ved
Verdens Stormænds og mægtiges Venskab og Styrke, men kun
ved den Hellig Aand. Og den Hellig Aand, Sandhedens Aand.
kommer ikke gennem Luften i Stemninger og Rørelser, hvorom
man ikke ved, hvorfra de komme og hvor de bære hen; nej
han vil herliggøre Jesus Kristus ved at „tage af hans og for
kynde os.“ Og derfor, kun ved at tro og lyde Jesu Kristi Ord
kunne vi føres af den Hellig Aand og blive i Stand til at
bygge med paa Herrens Hus. Det er ikke sagt, at vi derved
faa et stort og iøjnefaldende Arbejde, maaske faa vi kun dette,
at lægge en eneste levende Sten, nemlig os selv, paa Grund
volden; men gøre vi dette ved Herrens Aand og Ord, saa bliver
det en i Sandhed
levende
Sten, der hidrager sit til, at Huset
en Gang kan staa fuldfærdigt.
„Ikke ved Magt og ikke ved Styrke, men ved min Aand,
siger Herren!“ Dette skal være vort Løsen paa denne Indvielses-
Dag saa vel som under alt vort Arbejde for at faa flere Kirker
og Ordets Tjenere i denne store Stad. — Ja, naar vi indvie en
Sal som denne til et Guds Hus, et Sted hvor Guds Navn skal
bo og herliggøres i Menneskehjerter, saa kunde vi vel fristes til
at sukke, ligesom de gamle gjorde ved Tanken om Salomons
Tempel, dengang Grundvolden var lagt til det nye. Det er i
Sandhed fattigt og ringe, at vi her i vort Lands Hovedstad, i
et Folk, hvor Kristi Evangelium har slaaet Rod og været for
kyndt i tusinde Aar, at vi her skal nøjes med en Sal i en Bag-
gaard som Kirke. Hvor fattig er den dog ikke imod de store
og skønne Kirker, som vi have arvet fra vore Fædre, og som ere
rejste i denne Stad i de senere Aar! Var det ikke bedre at