Previous Page  171 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 171 / 439 Next Page
Page Background

aabenbarede bande Herrens Magt og Hellighed1og Barmhjertig­

hed. Et nyt Liv ere vi døbte til at leve. at vi skulle være

hellige og ustraffelige for hans Aasyn i Kærlighed. Han skal

gøre store Ting imod os, saa blive vi glade, saa prise vi Herren.

De store Ting, det er Aandens Vidnesbyrd om vore Synders

Forladelse, at vi tør tro paa den, det er Jesu Kærlighed, at

han har hengivet sig for os, det er, at Gud den almægtige vil

være os en Fader og have os til sine Børn, der virkelig skulle

formaa at vandre i hans Frygt som nye, omvendte Mennesker.

Men derfor er der tidt saa lidt Tak og Pris, fordi der er

saa megen blot overfladisk Gudelighed og Kirkelighed. Herren

har ikke faaet Lov at gøre sine store Ting imod Mennesker,

fordi de ikke have givet ham deres Hjerter. Deres Synders

Forladelse tro de ikke, Jesu Kærlighed tvinger dem ikke, og

det hellige Liv have de ingen Lyst til. Livad kan det nytte

at bedrage sig selv? Lad os dog se efter, om den Omvæltning

er sket med os, som beskrives i Ordet, naar det hedder: „Han

har øvet Magt med sin Arm, adspredt dem, der vare hovmodige

i deres Hjerters Tanker, nedstødt de mægtige af Tronerne og

ophøjet de ringe, opfyldt de hungrige med gode Gaver, men de

rige har han sendt tomhændede bort.“ Det har .han jo ikke,

hvor man smigrer for de mægtige og foragter de ringe, lader

liaant om al Hunger og Tørst efter Retfærdighed, men er til­

freds i sin egen Rigdom. Se i det hele efter, om Herren har

gjort

noget ved dig, eller om du kun har hørt om ham.

Ru

synes maaske, at det er Ydmyghed og Beskedenhed af dig, at

du ikke saadan tør prise Herrens Navn for, hvad han har gjort

for dig. Det skulde da ikke være Grunden, at han slet intet

har faaet Lov til at gøre, fordi dit Hjerte var optaget af Verden,

af dig selv.

Se, det vide vi, dér glæde os over dette Hus’ Indvielse i

Dag, at det er en stor Ting, sket af Herren, der dermed be­

viser sin Magt midt iblandt en vantro og forvendt Slægt, saa

det er underligt for vore Øjne. Men han vil ogsaa gøre store

Ting for dig, naar han faar set til din Ringhed, han vil lære

dig at tro paa hans Naade og blive fyldt af hans Kærlighed,

saa først kommer Takken og Herrens Pris indvendig fra.

Men mere endnu: „Han har antaget sig sin Tjener Israel.“

Den Naade, der var bleven Maria til Del, saa hun i Aanden,

1 6 3