172 / 439
gjaldt hele Herrens Folk, saa sandt det virkelig vilde frygte ham
og tjene ham. Guds syndsforladende Naade er fuldkommen
genoprejsende. Han ikke blot tilgiver sinTjener, der har
syndet, og lader ham gaa, nej, han antager ham paany. Det
er den højeste Ære, den almægtige Gud kan bevise os syndige
Mennesker, at vi maa være hans Tjenere, hans Medarbejdere.
Har han, gennem hvad der har ført til dette Hus’ Indvielse,
gjort store Ting imod sin Menighed iblandt os, saa har han
dermed ogsaa lagt en stor Opgave for os. Guds Tempel skal
bygges af levende og ikke af døde Stene. Saa skal der ud fra
dette Hus nu gøres en Gerning ved os, hans beskikkede Tjenere,
til Opbyggelse af en levende Guds Menighed iblandt os. Men
ikke ved os Præster alene, nej, alle, hvem Herren har gjort
sine store Gerninger imod, har han dermed og vil han dermed
have antaget som sine Tjenere. Derfor skal der ud fra dette
Sted lyde et Kald fra os Præster til alle vore hellige Brødre og
Søstre i det Distrikt, der vil blive os betroet: Kom og hjælp
os at kaste Garnet ud og drage det op! Kom og lad os kende
hinanden, at vi sammen kunne arbejde til Guds Pris. Men
derfor lad os passe, at vi ikke gøre vort hellige Navn Skam.
Herren fri os fra blot at have Gudfrygtigheds Skin, men for
nægte dens Kraft, men han give os, at vi maa efterkomme,
hvad der staar nu paa denne Prædikestol: „Alt, hvad Jesus
siger eder, det gører“, at vi lade Menneskene se vore gode
Gerninger, saa de kunne prise vor Fader i Himlen. Er du med
til at prise Herren, saa vil du ogsaa være med til at arbejde
for hans Navns Helliggørelse og hans Riges Komme der, hvor
du bor, mellem de Mennesker, du kommer sammen med.
Tag saa, Venner, med Kærlighed imod mig og min kære
Broder og Medtjener i Embedet, saa vel som mod de andre
kære Venner, der skulle tjene her i denne Helligdom, at alt
kan ske sømmeligt og med Ære. Bed for os, at Herren maa
bruge os til at aabenbare, at Kvindens Slægt skal knuse
Slangens Hoved. Og lad os saa gøre, som der staar over
Kirkens Udgang om Maria, at hun bevarede alle disse Ord og
gemte dem i sit Hjerte. Lad os bevare det Spørgsmaal, som
et Spørgsmaal fra ham, der vil gøre store Ting imod os: Er du
med til at prise Herren? Amen!
1 6 4