170 / 439
lige kunne jo ophøje sig og netop i deres Fattigdom mene sig
bedre end de Rige, eller er det af din Gudsfrygt, saa kan Gud
ikke se til dig. Men sidder du her som et ringe Menneske,
der synes, du er i Grunden ikke værd at være med hei, saa
vil Gud se til dig, netop til dig.
Men naar han ser til et Menneske, saa er det, som naai
Lyset skinner paa et mørkt Sted, saa ser man alt Snavset;
naar Gud ser til et Menneske i sin Hellighed, saa bliver et
Menneske en stor Synder; saa falder man ned tor ham som
Peter og siger: „Herre, gak ud fra mig, thi jeg er en syndig
Mand.“ Og dog fornemmer man, at den Gud, der saadan
skaanselløst, i sit Ord aabenbarer os vor Skam, er den Gud,
der i sin Kærlighed vil frelse os fra vore Synder. Saadan vil
han se til dig, der er ringe.
Saadan har han i vore Dage set til sin tjenerindes, sin Menig
heds, Ringhed. Vi synge i en af vore Salmer: „Kirken hun
sad i Enkestand, Sørged for den eenbaarne", men „Herren
han har besøgt sit Folk, Natten den blev til Morgen . Det
erfare vi i vore Dage; ude omkring i Landet ved de store Væk
kelser, ved det opblomstrende Arbejde for den ydre og indre
Mission, for alle Guds Riges forskellige Gerninger; herinde i den
store By, vi kunne vel sige, fremfor alt ved Kirkesagen, Der
var ganske vist ikke ret meget af Frelsen at se, da Bebudelsen
var bragt Maria; men hun vidste, at Gud havde set til sin
Tjenerindes Ringhed, det var hende nok. Vil man sige, det er
smaat, Resultatet, der endnu er naaet i Kirkesagen (man har
jo meget at sige om de
smaa
Kirker, man bygger); naar vi
derigennem have kendt Herrens Besøgelse, saa vide vi, han,
der har begyndt, skal ogsaa nok fuldføre Værket. Maatte han
gøre en Begyndelse i dig, der godt ved med dig selv, du ikke
har havt ret meget med Guds Riges Ting at skatte før, maatte
han se til dig gennem denne Dag, denne Gudstjeneste, saa du
fornam, det var Herren, der saa til dig i din Ringhed, der
bankede paa dit Hjerte, at du skulde lukke op og begynde at
være med at prise Herren.
Men videre. „Han, den mægtige, har gjort store Ting
imod mig“, siger Maria. Frelsen er ikke det, at Gud sender
os et Naadeblink, at vi blive gudelig rørte, nej, der skal ske
store Ting med os. Et nyt Liv var skabt i Maria, et Liv, der
1 6 2