222 / 439
2 1 4
c
imellem sig, medens F relserens om fatter om trent hele Christians
h avn , dertil kommer Holm ens, som tillige er Sognekirke for de
næ rm est liggende Gader, og Garnisons, der ligeledes er Sognekirke
for Bredgade, Amaliegade og det omliggende Strøg. Mellem disse
krydse nu af større Menigheder Hof-og S tatskirkens og Petri tyske.
F or imidlertid rigtig at kunne bedømme Forholdet, maa man erindre,
at til disse københavnske Sogne hører en stor Del af Byens tæ t
bebyggede Omegn, isæ r mod N ord, hvor Sogneskellet først gaar
ude ved S lukefter og langs med Leersøen. Derfor kommer der
efter et om trentligt Overslag paa T rinitatis Sogn 40,000 Mennesker,
paa F rue 20,000, paa Helliggejstes 15— 16,000 og paa et P ar af
de andre i det m indste et lige saa stort Antal. Sammenligner man
nu dette Folketal med d et, der ellers findes i Sognene omkring i
Landet, er Forskellen forbavsende. Der er ikke faa blandt disse,
som næppe tælle 1000 Mennesker, de fleste vel mellem 1 og 2000,
omendskønt der ogsaa hist og her paa Landet, isæ r i Københavns
Omegn, findes enkelte af et uforholdsmæssigt Folketal.
Man kan imidlertid ikke undre sig over dette Misforhold, naar
man betænker, at der i de sidste halvandet Hundrede Aar ikke
alene ikke er blevet bygget nogen ny Sognekirke, men en af Byens
største og smukkeste, nemlig Nikolaj, er i den Tid bleven nedlagt,
medens Folkemængden i Byen selv og paa Broerne til den samme
Tid vistnok har fordoblet sig. Behøves der noget yderligere Bevis
for, at Opførelsen af i det m indste een ny K irkebygning og D an
nelsen af et nyt Sogn er en Fornødenhed, da det endog er en lige
frem Gæld, København h ar at indfri, til Fortidens kirkelige In stitu
tioner? Men hvorledes skal da et saadant Foretagende sæ ttes i
Væ rk? Det har tidligere, efter Reformationen, altid væ ret fra
Regeringen, sligt er udgaaet, som da har udført A rbejdet ved de
Midler, som stod til S tatens Raadighed; men er det mere end
et tom t Ord, at. S tatskirken nu er bleven Folk ek irke, saa maa
Fremgangsm aaden nu blive en anden. Vistnok m aa man vente
og h aabe, af Regering og Rigsdag ville understøtte et saadant
Fo retagende, naar det først er kommen i G ang; men den første
Tilskyndelse maa udgaa fra Folket selv. At henvise Sagen til
Kommunalbestyrelsen, vilde under ingen Om stændigheder være
tilraadeligt, selv om man ogsaa fra den Side tør vente og fordre
Forekommenhed og Understøttelse. Det h ar aldrig væ ret Kom
munalbestyrelsens Sag at forestaa Opførelsen af nye Kirker, og
man kan m indst vente, at den for Tiden skulde paatage sig det,
da der som bekendt forestaar saa betydelige og omfattende Re
former i materiel Henseende, der ville have Krav paa Kommunens
hele Virkekraft. Det er fra Københavns Befolkning, det første Stød
maa udg aa, og
S p ø rg sm a a le t er d erfo r, om d er m ellem denne
fin d es et A n ta l k irk elig sin d ed e Mcend, d er v ille forsøge a t sæ tte
d e t i Værk.
Heller ikke kan man med Føje indskrænke denne