259 / 439
Endnu e t Par Ord
om
Betingelserne for en frugtbringende Distriktsvirksomhed.
A f Sognepræst, lic. theol. H. UssiNG.
2 2 3
Forskellige Udtalelser om mit Indlæg i denne Sag i vort
Blads to sidste Numre foranledige mig til at bede
0111
Plads
for nogle korte Bemærkninger om enkelte Punkter.
Angaaende de ministerielle Regulativer, hvis Hovedmangel
liggen i, at Distriktets Beboere derefter kun
faa Lov til
—
efter
bestemt udtalt Ønske — at søge til Distriktskirken i Stedet for
at
henvises
til den (for saa vidt de ikke bestemt ønske andet),
har Provst L. Koch udtalt (i „Nationaltidendes“ Søndagstillæg
for 13. Novbr.), at Ministeriet „næppe vil kunne indlade sig paa
at give Instrukserne den ønskede Form.“ Hvis disse Ord, som
det synes, igen pege hen paa formelle Vanskeligheder: at der
skulde være noget
ulovligt
i en saadan Ordning (hvad dog flere
med god Indsigt i Kirkeretten aldeles ikke kunne fatte), da staa
vi overfor det naturlige Krav paa en Lovændring, som paa dette
Omraade vilde være aldeles uskadelig, og netop maa kræves fra
folkekirkelig Side. Thi det synes dog næsten parodisk, at det
er den frie Bevægelse, der arbejder for at komme frem ad den
folkekirkelige
Ordens
Vej, medens det skal være Kirkens Love,
der tvinge Arbejdet ud paa uorganiserede, halvt frikirkelige
Baner.
Provst Koch tilføjer imidlertid, at det „vel er tvivlsomt, om
Forskellen paa de to Former (Distriktsarbejde for dem, der ønske
det — og Distriktsarbejde for alle, som ikke ønske andet) er
saa stor,“ og han begrunder dette ved at sige: „
Alt vil dog
iscer komme an paa, hvilket Forhold Præsterne stille sig i til
hverandre, og hvilke Anvisninger der gives paa Klokkerkon
torerne.11
Heri bar Provst K. utvivlsomt Ret: selv under et
mindre fyldestgørende Regulativ kan man naa ret tilfredsstillende
Resultater, naar blot Sognekirkens Præster og Klokkerkontor
støtte Distriktsarbejdet og ved Raad og Anvisninger hjælpe til,
at det kan naa til saa mange som muligt indenfor Distriktet.
Og naar man har ment, at efter det sidste (Mariesalens) Regu
lativ har Klokkeren
ikke en Gang Lov at spørge
Folk, om de
ønske at benytte Distriktspræsterne og Distriktskirken, da er