407 / 439
Københavns Kirkesag.
Nr. 23.
Den 28. November.
1899.
Kongelig Anordning
angaaende Adgang til en Deling af'Sognene i København i
Sognedistrikter med egne Distriktskirker og
Ansættelse af Distriktspræster.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Dan
mark etc., Gøre vitterligt:
At Vi for saa vidt muligt at raade Bod paa de Ulemper,
der ere fremkomne og i Fremtiden ville fremkomme ved Befolk
ningens Tilvækst i de københavnske Kirkesogne, allernaadigst
ville have fastsat nedenstaaende Bestemmelser angaaende Ad
gang til en Deling af Sognene i København i Sognedistrikter
og Ansættelse af Distriktspræster.
§ 1.
Naar Folkemængden i et Sogn har naaet en saadan Størrelse,
at Sognet ikke kan antages længere forsvarlig at kunne betjenes
fra Sognets Hovedkirke ved de ved samme ansatte Præster, men
Betingelserne i Øjeblikket ikke ere tilstede for en egentlig Sogne
deling, kan der ved kongelig Resolution foretages en Deling af
Sognet i to eller flere Sognedistrikter.
Et Sognedistrikt maa ved Oprettelsen ikke være større, end
at det forsvarligt kan betjenes af to Præster.
Hvor et Sogn maatte bave en saadan Størrelse, at en Deling
af det i flere end to Distrikter maa anses for ønskelig, behøver
Distriktsdelingen dog ikke at finde Sted samtidig over bele Sognet,
men kan foregaa efterhaanden som Betingelserne for det enkelte
Distrikts Oprettelse er tilstede. Forinden den første Udskillelse
af et Sognedistrikt foregaar, bør der dog foreligge en foreløbig
Plan til hele Sognets Inddeling i Distrikter. Ved denne Plans
Udarbejdelse bør det stedse haves for Øje, at de enkelte Sogne
distrikter ere bestemte til senere at overgaa til at blive selv
stændige Sogne.