413 / 439
375
En stor Gave til Kirkesagen.
Af
Julius F riis Hansen.
Den ovenfor aftrykte Anordning er en stor Begivenhed i den
københavnske Kirkesags Historie, og den synes at være et saa
fortræffeligt Grundlag for Fremtidsudviklingen, at den sikkert vil
faa vidtrækkende Følger til Velsignelse for Menigheden i Køben
havn. Kirkesagens Venner ville derfor hilse den med udelt Glæde
og med en oprigtig Tak til den høje Kirkestyrelse.
I en halv Snes Aar har der været arbejdet for at opnaa en
grundig Bedring af de kirkelige Forhold i København. For Sagens
Venner blev det efterhaanden klart, at det første store Skridt
maatte blive Sønderdelingen af Kæmpesognene, og at Midlerne
hertil hovedsagelig maatte søges hos den levende Menighed fra
alle Sider i vor Kirke. Vanskeligere var det at vinde Klarhed
•over Formerne, hvorunder dette skulde arbejdes frem. Man var
her nødsaget til at prøve sig frem Skridt for Skridt ad ube-
traadte Stier og under Former, der vare nye og ukendte i vort
Kirkeliv. Arbejdet blev derfor i Begyndelsen ganske naturligt
mærket af en vis Usikkerhed; men eftersom Arbejdet skred fremad,
drog man Erfaring af det foregaaende, hvorved alle de første Aars
Virksomhed blev karakteriseret ved en fremadskridende Udvikling.
Da den første af de smaa 'Kirker, Bethlehemskirken, indvie
des 1889, var dette Lokale baade ved sin Beliggenhed, Indret
ning og Størrelse ret utilfredsstillende. Noget bedre var Nazaret-
kirken, som indviedes 1892; de værste Mangler, som klæbede
ved denne, vare afhjulpne ved Gethsemanekirken, der indviedes
1894, hvorefter man i 1895 indviede Kapernaumskirken og 1897
Lukaskirken, der begge ere smukke og særdeles tiltalende smaa
Kirker. En tilsvarende fremadskridende Udvikling kan paavises
ved Reguleringen af Arbejdet ved Bethlehemskirken, Nazaret-
kirken og Bedesalen paa Chr. Winthers Vej og paa fl. andre
Punkter, saasom Aæd Valget af Præster, hvor pian først valgte
ganske unge Kandidater, men efterhaanden har søgt at faa ansat
ældre og mere modne Kræfter. Ligeledes i Lønningsspørgsmaalet,
idet man i de første Aar lod de unge Præster arbejde for en
overmaade lille Løn, medens Kirkefondets sidste Aarsregnskaber
vise, at Præsterne nu lønnes, om end ikke rigeligt, saa dog
■anstændigt.