KøbenhavnsKirkesag

379

ældre Kirker frembød overordentlige Vanskeligheder. Thi paa

den ene Side mente Kirkestyrelsen ikke. at Forholdene tillod Op

rettelsen af nye Sogne omkring alle de nye Kirker; blandt andet

ansaa man Manglen af Midler til en nogenlunde forsvarlig Løn

ning ad ordinær Vej som en Hindring herfor. Og paa den

■anden Side havde den hidtil forsøgte Ordning ved Filialkirkerne

vist sig mindre heldig, og tilfredsstillede ingen af Parterne;

navnlig viste det sig særdeles vanskeligt for Mænd, der tidligere

havde staaet i en selvstændig Præstestilling, at arbejde efter den.

Ulæmperne, som i Virkeligheden hindrede Præsterne ved Filial

kirkerne i at komme paa rette Maade i Forhold til hele Befolk

ningen i deres Distrikt, og som saaledes ogsaa var en Hindring

for, at Gerningen kunde bære sin fulde Frugt, havde bevirket,

at Kirkefondets Bestyrelse i November 1898 eensteminigt ved

tog at indgaa til Kirkeministeriet med et udførligt motiveret An

dragende om at faa Præstegerningen ved Filialkirkerne hel

digere ordnet. Paa en vis Maade kan Anordningen maaske

anses som Kirkestyrelsens Svar paa denne Henvendelse. Men

medens denne ikke tænkte paa at forlade det for Filialkirkerne

givne Grundlag, har Anordningen løst Opgaven paa en mere

grundig og omfattende Maade ved at give et nyt og bedre Grund

lag; og med det samme har den med overlegen Dygtighed fun

det de heldigste Maader, hvorpaa det nye kunde passes ind i de

ældre Former.51J3

For at opnaa dette skaber den først

et n y t kirkeligt Begreb,

Sognedistrikt,

og dette bestemmes atter saaledes, at medens det

borgerligt og kommunalt er en Del af Hovedsognet, bliver det

med Hensyn til alle kirkelige Handlinger i alt Væsentligt stillet

som et selvstændigt Sogn. Og Anordningen anvender al Flid

paa at fremhæve denne

Sognedistrikternes selvstændige Stilling.

Dette bar antagelig været Motivet for Dannelsen af Ordet „Sogne

distrikt“ og for den Bestemmelse (§ 3), at et Sognedistrikt kun

kan oprettes ved kgl. Resolution. Men Hovedbestemmelsen derom

findes i § 9, som fastslaar, at en Distriktskirkes Præster skulle

kirkeligt betjene Sognedistriktets Beboere. Naar hermed sammen

holdes, hvad § 10 fastslaar, at der saa vidt muligt skal opret

tes et særskilt Klokkerkontor og føres særskilte Kirkebøger for

hvert Sognedistrikt, er Sognedistriktets Selvstændighed givet;

men den fremhæves yderligere ved nogle Enkeltbestemmelser,