423 / 439
Københavns Kirkesag
Nr. 24.
Den 31. December.
1899.
Det, som kommer!
Y
i ere ved Slutningen af 18-Tallet, og naar Midnatsklokken
lyder Nytaarsnat., begynde vi paa 19-Tallet. Naturligt er
dét, at Sindene ville gribes stærkt af den Stemning, som ved
Aarsskiftet gerne bringer Folk til at tænke paa, hvor hastigt
Tiden svinder og skiller os fra det, som er, og hvor hastigt
Tiden fører és videre, ind i Ting, som ere tilhyllede for vort
Øje, saa vi i det højeste skimte nogle Omrids, der fylde os
med glade Forventninger eller Frygt og Bekymring. Og den
mægtige Fart, hvormed vore Dage se Udviklingen frembringe
nye Livsformer og atter forkaste dem for at sætte endnu nyere
i Stedet, gør Sindene urolige. Vor Slægt lever med en vaagen
Bevidsthed om, at store Forandringer kunne være fuldbyrdede
i kort Tid, og at de kommende Dage snart kunne kuldkaste
meget, der er bleven os tilvant og kært. Erfaringen lærer
os saadant fra alle Sider. Vore Fædre ombyttede de gamle,
veltjente Tranlamper med Petroleum; nu er denne foragtet som
offentlig Belysning, og vi have afløst den med Gassen; men
denne Nutids-Oplysning er atter i Færd med at vige for en
endnu fuldkomnére. Med lignende Fart er Udviklingen skreden
frem i en Mængde af den videnskabelige Forsknings Grene. Det
samme er Tilfældet med alt, hvad der henhører til Kommunika
tionsmidlerne, saaAæl det personlige Samkvem som den aandelige
Udveksling af Tanker og Ideer, saavel det fredelige Handels
samkvem som de krigerske Sammenstød; Udviklingen har i de
sidste Slægtled været saa voldsom, saa revolutionær, at Verdens
livet i alle disse Henseender er som omskabt. Hvem vil undres
over, at adskillige ere bievne som berusede ved disse enorme
Fremskridt, disse glimrende Sejre for Menneskeaanden, saa de
fantasere i stolt Begejstring over, hvorledes den fortsatte Ud
vikling under det nu oprindende 19-Tal vil skabe nye bærende