428 / 439
390
Smaa Ting i en stor Sag.
Af Henry Ussing.
t.
De lukkede Stole.
I det store kirkelige Reformarbejde, som for Tiden er i Gang
i vor Hovedstad, gælder det selvfølgelig ikke alene store Prin
ciper, men mange Enkeltheder. Større og mindre Ting, der
maaske have deres gode Grund og Ret efter tidligere Tiders
Tankegang, kunne ved nye Tiders nye Forhold og Krav være
bievne trykkende og hæmmende for Kirkelivet og maa derfor
efterhaanden drages med ind i Reformen. Nogle saadanne ere
neppe kendte udenfor en snever Kreds af dem, der have Ar
bejde dermed, andre vende mere udad og falde Almenheden i
Øjnene. Til disse høre f. Eks. de lukkede Kirkestole, imod
hvilken der med god Grund har rejst sig en stedse stigende
Uvillie i de senere Aar — en Uvillie, hvis mest betegnende
Udslag ikke er den offentlige Protest nu og da, men den Om
stændighed, at flere og flere af Kirkefolket, som baade have
Evne og fra en vis Side Trang til at have Stole i Kirken, ikke
ville
leje saadanne. Som Prof. Westergaard har paapeget i
„Vor Tid“ for 13. Decbr., indeholder ogsaa den kongelige An
ordning af 11. Novbr. d. A. en betydningsfuld Sætning i denne
Henseende.
Her er det imidlertid ikke min Hensigt at komme nærmere
ind paa selve Principet eller blot kræve dets Afskaffelse, men
kun at gøre en alvorlig Henstilling til Bestyrelserne for de
Kirker, hvor der lejes Stole ud, angaaende saadanne
smaa
For
andringer i Bestemmelserne, der kunne gennemføres straks og
uden Vanskelighed, og som allerede ville borttage en hel Del af
Forargelsen og Ulemperne*).
1. Indskærp (i Prædikenen) Stolenes Indehavere det Sind, at
de gerne og saa snart som muligt dele deres Plads med andre.
Thi det er et bedrøveligt Syn at se endog troende Mennesker
sidde under hele Gudstjenesten i lukkede Stole, hvor der er
Plads til flere, uden at aabne Døren for andre.
2. Forbyd paa det strengeste (og vaag over Forbudets Over*) De følgende Punkter gælde selvfølgelig ikke
alle
Kirker i lige høj
Grad; nogle Steder er et af dem alt opnaaet, andre Steder et andet.