Blegdamshospitalet

store k rige i slutningen a f det 18 . og begyndelsen a f det 19 . århundrede v a r

indrettet til at m od tage fra 500 til 1000 syge o g sårede soldater. Form ålet

v a r da heller ikke i første række at skaffe dem den bedst m u lige pleje, men

derim od ved at isolere dem at undgå, at der opstod epidem iske sygdomm e

blandt civilbefo lkn ingen .

Endnu i det 19 . århundrede fandtes der adskillige sygehuse, som ikke v a r

indrettet til at m od tage patienter, der led a f epidem iske sygdomm e. T il

disse opførtes derfor inden for hospitalsområdet enten særlige iso lationsbyg

n inger, eller man udskilte et afsnit, som b lev afspærret fra det ø v rig e hospi

tal, men dette v a r im id lertid ikke altid tilstrækkehgt til at forh indre syg

dommenes udbredelse. M ed Charité i B e rlin (18 36 -3 7 ) som forb illede op

førtes isolation sbygn inger således ved hospitalerne i B rem en , H am b o rg og

Zü rich .

Om tren t på samme tid opstod i F rank rig og B e lg ien og senere i Eng land

de såkaldte pavillonhospitaler. E t v irk e lig t brud med de sluttede hospitals

anlæg betegnede de dog ikke, ligeså lid t som de indeholdt særlige isolations

bygn in ger fo r epidem iske sygdomm e. Først under de store felttog om k rin g

århundredets m idte, o g navn lig under K rim k rig en 18 5 4 -5 6 indså man påny

fordelene ved at sprede de syge og sårede i lu ftige barakker.

Decentralisationen a f sygebygn ingerne fik i Eng land betydn ing fo r de

epidem ihospitaler, der b lev b y g g e t i århundredets sidste del, deriblandt

hospitalet i H om erton o g S to ckw ell hospitalet i London , der begge er

op fø rt 1870 , året fø r den store koppeep idem i i B e rlin g a v stødet til opførelse

a f Städtisches Krankenhaus i M o ab it (18 7 1-8 9 ), der bestod a f enetages frit

stående b ind ingsvæ rksbygn inger med tagudlu ftn ing.

På ud formn ingen a f B legdam shosp italet har disse hospitalsanlæg sikkert

ikke væ ret uden indflydelse.

Forslaget 0111 at læ gge dette på B legdam sfæ lled g a v iø v rig t anledning til

en skrivelse fra sognepræsten ved Johannes K irke , pastor F rim od t, der på

stod, at selv 0111 udvalgets lægesagkynd ige autoriteter garanterede for, at

smitten fra hospitalet ikke kunne nå den omboende befo lkn ing og da

navn lig de tre skoler i N ø rre A llé , på St. Hans T o r v og på B legdam svejen ,

som daglig besøgtes a f ca. 2000 børn, eller den talrige men ighed, som sam