34 / 118
ledes om søndagen i kirken, kunne »den naturlige F ryg tag tigh ed o g Ræd sel,
der grib er saa m ange Mennesker alene ved , at de vide sig i Næ rheden a f en
sm itsom , ondartet S yg d om ikke udryddes«, og han sluttede med at foreslå,
at hospitalet i stedet b lev lagt på den nordøstlige trekant a f Lammefæ lleden.
G rundejerne på B legdam svejen hævdede desuden, at hospitalets opførelse
»vilde m ed føre skadelige Fø lger fo r deres E jendomm e, idet det maatte
ventes, at F o lk v ild e fryg te fo r at bo i Nærheden a f et saadant Hospital, og
at deres Lejlighed er derfor vild e synke m eget i Værdi«, og endelig g jo rd e
b irkedomm eren i Københavns amts nordre b irk Schow , der tillige v a r
inspektør ved T in g - o g Arresthuset på B legdam svej, indsigelse m od dets
placering, som han fandt uheldig, dels på grund a f de m ange mennesker,
der færdedes på T in g - og Arresthuset, dels a f hensyn til den offen tlige
m en ing om smittens overførelse.
I borgerrepræsentationen påviste dr. med F. J . A . C . H ow itz, der sammen
med professor C . G . Gædeken, etatsråd M eldah l og borgmestrene Knudsen
og Schlegel, der senere erstattedes a f Fenger, v a r indtrådt i et n y t udvalg , i
hvis arbejde professor Thom sen ligeledes deltog, at smitten ikke kunne
overføres gennem luften, idet der fra B legdam svejens g rø ft til husrækken
på den modsatte side var 30 alen, og da skellet skulle ligg e 50 fod fra vej
og sti, v ille selve hospitalet mindst komm e til at ligge i 25 til 30 alens af
stand fra de nærmest beboede steder, og en noget lignende afstand ville
der væ re fra kirkens ko r til nærmeste hospitalsbygning.
Grunden tilhørte im idlertid Krigsm inisteriet, og først den
4.
maj
1 8 7 5
indvilligede dette på visse betingelser i at overlade kommunen »det nærmest
ved St. Johannes K irken beliggende A real a f Blegdam sfæ lleden , der fra
Grænsen a f bemeldte K irkes G rund til Fælleden maaler indtil
4 5 0
A len
langs B legdam svejen og indtil
5 5 0
A len langs N ø rre A llé, Yderpunk terne
forbundne ved en ret L in ie . . . « . D et v a r dobbelt så meget, som der oprinde
lig v a r regnet med. Arealet skulle om gives a f »et stærkt 3 1/2 A len højt
Stakit med dobbelt T jørnehegn inden for Stakittet, hvorhos der paa dette
Hegns indre Side aflægges et Bæ lte a f
3 0 - 5 0
Alens Bredde, der b liver at
beplante med Træer«. M en desuden anså man det fo r rigtigst at om g ive
det med en
3
alen dyb, i bunden en alen og i overkanten fem alen bred
3 i