44 / 118
fire små b ygn inger til sygeplejersker, der hver indeholdt otte værelser og
fire forstuer. Desuden b lev der foretaget enkelte forandringer i de eksiste
rende bygn inger. A rbejdet, der var fuldendt 18 9 1, b lev ud ført under ledelse
a f stadsarkitekt Lu d v ig Fenger og stadsingeniør Am b t.
T o år efter udbrød en vo ld som skarlagensfeberepidem i, der varede fra
slutningen a f 1893 til slutningen a f 1894. Ialt behandledes 5001 patienter på
det n y hospital, men trods den store udvidelse, der netop havde fundet
sted, og skønt der b lev anskaffet flere telte, således at hospitalet på en enkelt
dag den 10. februar 1894 var i stand til at huse 584 patienter, forslog pladsen
ikke, og Øresundshospitalet, der også udvidedes med telte, måtte derfor
tages i b ru g til rekonvalescenter.
D a Blegdam shospitalet stadig viste sig at være fo r lille, udvidedes det
1899 med tre sygebygn inger - de nuværende afdelinger 20, 22 og 24 samt
34 og 36 - og en desinfektionsbygning. Kapellet og lighuset med portner
bo ligen - nu bo lig for en maskinmester - er derimod først b y gg e t 19 0 1,
samtidig med det bakteriologiske laboratorium , der oprindelig indeholdt
en stald. Disse bygn inger skyldes også stadsarkitekt Lu d v ig Fenger.
Indad stod hospitalet nu vel rustet m od eventuelle epidem ier, men blandt
befo lkn ingen v a r der en udbredt animositet m od det på grund a f de mange
ryg ter, der g ik om patienternes, navn lig 0111 børnenes behandling. T it og
ofte støttedes disse angreb a f pressen. Således kunne »Aftenbladet« i februar
1890 fortælle sine læsere om et efter bladets mening særlig ondartet tilfæ lde:
E t barn ind lagt fo r difteri måtte a f fry g t for smitte ikke modtage besøg a f
sine foræ ldre, og da faderen endelig opnåede tilladelse til at se det, fandt
han, at det v a r ved at kvæles a f slim. Skønt enhver sygeplejerske måtte
formodes at vide, at et sådant barn skulle tilses med korte mellem rum ,
lykkedes det ham efter sigende først efter lang tids søgen at finde en stue
kone, der kunne hjælpe hans barn. For at undgå gentagelse lod han det
straks overflytte til særhg behandling på enestue, men f å dage efter døde
barnet, og på faderens klage måtte hospitalet indrømm e, at den pågældende
sygeplejerske havde udvist stor skødesløshed. A rtiklen sluttede med at
kræve, at hospitalet fo r fremtiden skulle sikre sig mod, at lignende tilfælde
kunne opstå.
4 i