111 / 156
102
som skulde afleveres ved Indgangen. Disse Forsigtig
hedsregler vare nødvendige, da det bekjendte Guldhorns-
tyveri i Kunstkammeret havde fundet Sted nogle Dage
iforvejen. I to ugentlige Eftermiddagstimer holdt Ramus
endvidere Forelæsninger i Kabinettet for Studerende efter
nærmere Aftale med Tilhørerne1).
I Møntkabinettet blev der en Kat i November Maa-
ned 1806 begaaet et frækt Indbrudstyveri2), ved hvilket
*) Møntsaml. Arkiv. — Om Kamus’ Virksomhed som Bestyrer af
Møntkabinettet siger Thomsen (i Iierlufsholms Program 1867 S.
108—104): I Cabinettet var han kun, naar han vilde hente
Noget hjem til sig, og Ingen kjendte Andet af Samlingen end
det, der var fremlagt under Glas, og somforevistes af uvidende
Omvisere, naar man saaedet øvrigeSlot. DaRamus døde, havde
saavel Brøndsted, der blev hans Eftermand, somjeg kun været
to Gange med ham i Cabinettet og seet Ubetydeligt; men det
var ikke os alene, det var Tilfældet med; BiskopMtlnter ogden
gamle Kjender Timm kjendte ligesaalidt til Samlingen somvi
Andre. Talte man til ham derom, var Svaret sædvanlig: »Det
skal nok skee engang; nu har jeg for Gud ikke Tid dertil«.
*} Nyeste Skild. af Kjøbli. 15. Novbr. 1806 Nr. 10 Sp. 164, Berl.
Tid. 17. Novbr. 1806 Nr. 94, jvfr. Thomsen i HerlufsliolmsPro
gram 1867S. 104—105. — I AVilsters Tid forefaldt der iøvrigt
et Par andre Tyverier paa Rosenborg. En Pige Ane Kirstine
Meyer, som, uden at havePas ellerSkudsmaal, i Aaret 1784 var
kommen i hans Tjeneste, saae Lejlighed til, ved at færdesalene
paa Slottet, at tilegne sig nogle mindreSølvgjenstande; hun slap
dog med et Par Maaneders Børnehusarbejde, og AVilster fik den
22. Januar 1785Paalæg omfor Fremtiden ikke at lade saadanne
Folk have Gang paa Slottet uden iforvejen at være forvisset
om deres Troskab og Paalideliglied (Marskall. Korresp. Prot.
1784—1785 S. 242, 256—257, 266). — Da der et Par Aar
efter skete Indbrud i Vaskerhuset, blev der fra Politikammeret
føjet Anstalt til, at en af de i Gaden ved Rosenborg Slot an
satte Nattevægtere bestandig skulde forblive omNatten paa sin
Post og ikke være forbunden til at forlade samme, naar der
blev pebet i andre Gader, eller Arrestanter skulde bringes paa
Raadstuen (Skrivelse af 29. Marts 1787 i Marskall. Korresp. Prot.
1785—1787).