117 / 156
1 0 8
ja selv Overhofmarskal Numsen kunde ikke tilbage
holde sin Harme, idet han i en Skrivelse til Rente-
Rosenburger Garten vielleicht um 1/20 verkleinern wird, hören
lassen. Der Verfasser bedauert vorläufig den schon vorher vom
Garten zumExereierplatz abgeschnittenen Theil, der doch nur
eine schattenloseEbene war, wo einkahlerSpringbrunnhöchstens
einige Kinder und ihre Wärterinnen hinzog, und nun, dasznoch
mehr Lärm von Trommeln und Pfeiffen die Nachtigallen ver
scheuchen wird.
Den angrebne Avisskriver indrykkede derefter i Morgen
posten for 13. Juli 1787 Nr. 3 og 4 S. 24—31 følgende:
Forsvar imod en mig af den politiske Journals
Avisskriver tilfoiet Overlast.
Skal Skrivefriheden virke med heldigIndflydelse paaStatens
Tarv, skal den handthæve den menneskelige Værdighed, være
et Værn for de Undertrykte, og et Lys for LandetsStyrere, skal
den ikke blot være et Skyggespil, eller en Kampplads, inden
hvisSkranker de skrivendeStridere tumle sig, da maae man ikke
mishandle den redelige Mand, fordi han troskyldigen taler fra
Hiertet, og ei stemmer sine Ord efter den krybende Hyklers
Klingklang. Hans Kierlighed til sinKonge, hansNidkierhed for
Fædrenelandet vil evindelig være Borgen for, at han ikke skeier
uden for Sandhed, eller fremstiller sit Anliggende med fræk
Dristighed. Den trofaste Mand søger sin Hæder i , at Fyrsten
og Landets Styrere fæste Lid til hans Ord; thi da er det, han
kan beskierme den Underkuede, forsvare den Uskyldige, og
revse, hvad Shakespear kalder
Th’ oppressors wrong, tlie proud man’s eontumely,
The insolence of ofiiee, and tlie spurns
That patient merit of tir unworthy takes.
Ikke har jeg staaet frem og talt i nogen vigtig Sag, til mit
Fædrenelands Fremtarv, eller opløftet min Stemme til Landets
Ypperste. Med Yeemod havde jeg længe seet Rosenborghave
forlise sin gamle ærværdige Skikkelse: de Mægtige og Rige,
tænkte jeg, kiende maaskee ikke alletider, hvor karrig Skiebnen
tildeler den FattigeLivets Glæder, livor nænsomhan maae være
overBrødet, og hvor sielden han kan tageDeel i deMoerskaber,
somæske Guld; Rosenborghave var et Fornøielsessted, hvor han
kunde forgiette en kummerfuld Time, og nyde enuskyldigFryd,
uden at opvise Rang eller Rigdom; skal nu dette yndige For
lystelsessted Tid efter Tid bortrives fra ham? Disse vare mine