123 / 156
114
at det i Aaret 1805 tillodes Justitsraad Lange, som v a r
ifærd med at opføre en Bygning paa Kongens Nytorv,,
at benytte den indre Slotsgaard ved Rosenborg til Tøm-
Kjøbenliavnere 1812, 4. H. S. 159—160. — I Nyeste Skilderie-
af Kjøbh. for 20. Maj 1806 Nr. 63 læses:
Om det Rygte, at der i Gothersgaden skal opføres en offentlig.
Bygning.
(Efter Indsendt.)
Ingenlunde kanmantroe, at vorRegjering, somynderHaugeiv
og Haugeanlæg, skulde bifalde et saadantForslag, omdet endog,
skulde blive gjort den. Unegtelig vilde det vanzireHovedstaden,,
og i vore Dage søger man jo i enhver Residence, ved Hjelp af
Konsten at bøde paa Mangelen af naturlige Yndigheder. Hvor
meget har ikke Kronprindsessegaden vundet i Behagelighed ved.
det skjønne Jernrækværk langs med Rosenborg Hauge? Ikke^
allene de, somboe i denneGade, menogsaaenhverForbigaaende-
kan nu nyde Frugten deraf. I de fleste Residencer og store
Stæder i Tydskland, f. Ex. i Berlin, Potsdam, Dresden, Leipzig
etc. eresaadanneaabneGitterværk omkringKongeligeogFørstelige-
Hauger meget almindelige. De forskjønne Stæderne, og forunde
den Forbigaaende et behageligt Syn ogfriskLuft. Det er glæde
ligt, at man nu ogsaa i Dannemark har begyndt at indsee For
delen heraf.
Et skjønt og behageligt Syn forundes os ved de herlige og;
ærværdige Castanietræer i Gothersgaden. Og disse Træer, i,
hvisSkygge fjerdeChristian maaskee har vandret, hvorunder vore
Oldfædre have søgt Ly, skulle ødelæggesogoprykkesmedRode?.
— Nei, det er umueligt! saa aldeles kan al Følelse for Naturens.
Yndigheder ikke være uddød hos os.
Gives der ikke Pladse nok, hvor en saadan Bygning kunde'
opføres, hvad enten denskal anvendes til et borgerligt Exerceer-
huus eller til et Gjemmested for Brandredskaber? Have vi ikke
ved Østervold en stor Plads imellem Stokliuushjørnet og Krud-
taarnet, hvor forhen de smaa Bygninger stode? En anden, i
Philosoph Gangen, en tredie vedToldboden, en fjerde bagAma
lienborg ved Korntørringsmagazinet, en femte paa endeel af
Garnisonspladsen, en sjette paaNicliolaikirkesTomte, en syvende
ved Marmorkirkens Ruiner? Endeel af Promenaden ved Told
boden kunde jo ogsaa ret godt bruges til saadanne Bygninger,
ikke at tale om, at to Grunde ved Nørrevold allerede siden den.