125 / 156
1 1 6
ledes som det ses af vedføjede Billede1), især om Søn
dagen ofte saa stor, at der klagedes over Støvet og den
kvalme Luft-). Tildels som Følge af de ovennævnte
Forandringer mistede Haven imidlertid efterhaanden en
Del af sin forrige Tiltrækningskraft3) og blev Skueplads
begynder, eller er nys begyndt. Jvfr. Nyeste Skild. af Kjøbb.
1803 Nr. 4, 5. — I Angelins Underrattelser omKiipenhamn,
Stockholm 1806 S. 206, hvor Kavalérgangen somSpadserested
omtales, fortælles det, at Savoyarder og blinde Yirtuoser spil-,
lede for Publikum her.
*) Den magre Mand med Paraplyen under Armen skal ifølge Tra
ditionen være Stadskirurg Carl Friederich Keiser, bekjendt som
Forfatter til KjøbenhavnslidebrandsHistorie. Illustr. Tid. 10. Juni
1866 Nr. 350 S. 306.
s) Morgenposten 1787 Nr. 3 og 4, Minerva, Juni 1789, S. 336,
NyesteSkild. afKjøbh. 1804Nr. 24, jvfr. Nr. 61, 1805Nr. 57, 1807
Nr. 68. Der klagesogsaaover, at RøgogDampfraet Kalkbrænderi
med visse Yinde førtes over i Haven. Nyerup, Kjøbh. Beskr.
S. 658, Angelin S. 207.
3) I Nyeste Skild. af Kjøbh. 1806 Nr. 56 læses:
Yi gik nu ind i RosenborgHauge, for, efter DeresSkildring,
at beundre dens paradisiske Egenskaber. Men Herre Jemini!
hvad den seer ud! Den er i eet og alt et talendeSindbillede paa
det nuværende Tydske Rige. De ældgamle, stolteTræer, under
hvis Skygge jeg fordum saa ofte havde fundet Ly, vare tildeels
borte; den skjønni Blomsterliauge, hvor man fordum midt i
Kjøbenliavn kunde tinde en sand Himmel paa Jorden, var for
svunden. Selv Nattergalen har forladt denne forstyrrede Plads;
istedet for dens Trylletoner, hørte jeg den skurrende Lyd af
Trommer og Piber, der skulde dæmpe deJammerskrig, der kom
fra Mennesker, — ---------- hvis blotte Ryg
Ei for at svales, søge Skygge
1 en Allee gevorbne Yenner,
Sombleve Bøddeler af Tvang,
Og under spiilte Huders Klang,
Dem vifte Ild med smidig Green
Paa nys afklædte Ryggebeeu.
Der var langtfra ingen behagelig Udsigt for mig. Det fore
kom mig som man stod her paa et Gallerie i Paradis og saae
ned i Helvede. Jeg skyndte mig derfor bort, for ikke at høre
eller see Yirkningerne af en Straffemaade, som jeg fra min