128 / 156
1 1 7
for Uordener, over hvilke Klager gjenlyde i Datidens
Presse').
første Ungdom af aldrig liar kunnet køre nævne uden at gyse
derved. Jeg gik nu lien til Samsons Støtte. Men somdet er
gaaet kele Haugen, saaledes synes det ogsaa at være gaaetkam.
Han ligner snarere en Martyr, der er kleven liudflettet, end den
stærkeSamsom(sic). TreSmaadrengeredepaaLøven. Det stakkels
Dyr liar, uden at kave kegaaet mindste Brøde, mistet Tungen.
Istedet for denne rækker det et Stykke Jern frem, ret somom
det vilde sige: »det er en Jernalder, som kekandlede mig saa
ledes!« Jeg gik nu videre, for at see de tolv Romerske Keisere
og det murede Lystkuus, som Ckristian den Store med egen
Haand liavde opført. Men ker var kverken Romerske Keisere
eller noget muret Lystkuus at see mere. Alting var ligesom
pustet kort. — Alt dette bedrøvedemig inderlig, ogfremlokkede
Taarer af mine Øine. Men »Graad smeltede — som Digteren
siger — lien i Smiil« da jeg traadte ud afHaugen og fandt ker
fjorten splinternye Boutiquer, somalle vare lukkede paa to nær,
og opvakte den snurrige Idee kos mig, at man ker liavde spillet
en Generalbanquerot. Rosenkorg Hauge liavde langt fra ikke
mere nogen Tillokkelse for mig, og jeg slog altsaa enStregover
eet af Kjøkenkavns Hovedagrements. — Lignende Udtalelser fin
des i samme Blad 1807 Nr. 31.
t
') I Aaret 1783 klev saaledes en Assistent ved det østersøiske
Kompagni arresteret i Vagten forSlagsmaal medenGartnersvend
(Marskall. Dagjournal 1782—1783 S. 196); 1791 klev en Soldat
Jokan Sclireiker greken i Tyveri i Haven ogført til Hovedvagten
(Marskall. Korresp. Prot. 1791—1794 S. 78); i 1794 og 1797
fandt der større Tumulter Sted i Haven; sidstnævnte Aar var
det nogle Matroser, der foraarsagedeSpektaklerne; de forsamlede
sig i Kavalergangen og opførte sig saa slet, at de fleste Folk
maatte forlade Haven; paa Forlangende af Gartneren sendte
Wilster 4 Mand fra Vagten for at tilvejebringe Orden, skjøndt
det egentlig tilkom Politiet at sørge kerfor; Overliofmarskal
Hauck mente ogsaa, at det snarere vilde forstyrre end vedlige-
liolde den offentlige Roligked, naar der klev detackeret Vagt
mellem det spadserende Puklikum, men det klev dog overladt
til Kommandantens Skjøn, naar Nødvendigkeden i paakommende
Tilfælde fordrede det, at skride ind med den militære Magt
(Marskall. Korresp. Prot. 1797-1798 S. 36—37, 54—55). Denne
blev det en Aften i Juni 1807 nødvendigt at paakalde mod fire
velklædte, berusede Englændere, som overfaldt de Spadserende