118 / 156
1 0 9
kammeret af 15. Maj 1787 siger: »Da det haver be
haget det kongelige Rentekammer at tilkjendegive mig,
Tanker; og troskyldigen yttrede jeg nogle nidkiere, dog i den
vennehulde, sørgmodige Tone, stemte Beklagelser i dette Blad.
Den politiske Journals Avisskriver (see 6te Stykke 87), har
sagt, at der havde ladet sig en latterlig, liøist uforskammet
Stemme høre i Morgenposten, imod Opbyggelsen af det nye
Exerceerliuus i Rosenborg-Have. Om dette er sandt, vilde vi
strax undersøge. Men først vil jeg spørge min Antastere, om
han troer at den Mand, der taler sine Medborgeres Sag uden
Hensigt til Koes eller Y nditig, skulde ræddes ved at opløfte
sin Stemme høit og maudigen; eller troer han, at vormenneske-
kierlige, retsindige, og aarvaagne Kronprinds, skulde kierligere
bøie sitØre til den hyredeAvisskriver, somalletider staaer fær
dig til at blæse i Basunen med oppustede Kiever, og ydmyge-
ligen logrer i Støvet, naar han troer at kunde tilvende sig en
Naadeskierv med sin Smidsken.
Jeg skrider nu til mitForsvar; og for at vise, atjeghverken
har skrevet hen i Taaget, eller skrevet noget, som jeg maatte
blues over at fremkomme med for min Fyrstes og mine Lands-
mænds Øine, vil jeg Punctum for Punetum giennemgaae dette
lille sex og tyve smaae Linier udgiørende Stykke, som tindes i
Morgenposten No. 48, 1787, under Titel: Rosenborg-Have.
1. Da Forfatteren skrev dette Stykke, var Orangeriehuus-
Pladsen indplanket; Øxe og Sav vare paa Gang med at sleife
Havens ene Side, han kunde altsaa ikke vide, hvor Oprydningen
vilde standse, eller hvorvidt Haven vilde hævdes for Fremtiden.
Nu see vi, at vor retfærdige, selvtænkende Kronprinds, langt fra
ikkevildeborttagedenneSommerensyndigeSankepladsfradehulde
Kiøbenhavnere, hvisForfædremed saarede Bringer stodetil Værn
for Fædrenelandet, bragtedenmodige, seirendeSvenske til at vige,
og overrakte Kongehuset sit uindskrænkede Vælde. Troer du
da ikke, du ydmyge Avisskriver! at en Mand, som selv med
Stolthed føler sig en Kiøbenhavner, somføler, hvor varmt hans
Barm banker for Konge og Fædreland, torde freidigen fremsige,
hvad der laae ham omHiertet.
2. Jeg kan erindre Rosenborg-Have i tyve Aar, og tydelig
mindes Forskiellen imellem de liøie totgroede Træer, som for
dum overskyggede dens Vildnisser, og de faa enke Træer, som
nu sørgeligen stikke frem mellem de afhuggede Stubbe; jeg
indsaae, hverken Nytten eller Øiemedet af disse Omliugninger,
jeg troede altsaa, de vare udvirkede af Egennytte ogVindesyge;