151 / 271
sen a f en n y sy g d om sg ru p p e , hv is væ sen tlig ste træ k er tab a f p ro te in i fo rdø jelses
k an alen i an alogi m ed tab a f p ro te in i u rin v ed ny relidelser.
B ispebjerg hospitals medicinske afdeling C
tog es ligesom afdeling B i b ru g v ed h o sp ita
lets å b n in g i
1913
. T il
1916
lededes d en a f dr. m ed. Sophus Bang, d er d erefter o v e rto g
K om m u n e ho sp ita le ts
3
. afd eling , o g dr. m ed. H . I. Bing, der h avd e led et K om m u n e
ho sp italets m id lertid ig e m edicin ske afdeling (
8
. afdeling)
1911
-
1913
, o v e rto g ledelsen
ind til
1921
, da og så h an o v e rg ik til K omm un eho sp italet, o g dr. m ed. K n u d S e c h e r
blev ov erlæ g e.
I
1923
in d fø rte Secher som d en fø rste sano cry sin et i k lin ikk en (p å basis a f p ro fesso r
H o l g e r M ø l l g a a r d s ek sp erim en telle u n d ersøg elser), o g i de fø lgende år arbejded e
h an m ed o g p u b licered e væ rk e r om sano cry sinb eh and ling en a f tub e rku lø se o g rh e u -
m atiske lidelser. A fd eling en s v id en sk abelige p ro d u k tio n i p ro fesso r Sechers lange
cheftid (
1921
-
1953
) er o ffen tlig g jo rt i
13
b in d : M eddelelser fra B ispebjerg ho sp ital,
afd eling C. Siden
1953
h ar afdelingen væ re t ledet a f p ro fessor, dr. m ed. N . B. K r a r u p .
A fd eling en s lok alefo rh o ld v a r g enn em m ang e år y d erst tran g e o g u tilfred sstil
lende. E n sk ild rin g a f disse fo rh o ld er g iv et fo ran (side
107
). F ra alle sider b lev d et
erk en d t, at disse fo rh o ld v a r u h o ld b are, og det beslu tted es d erfo r, at afdelingen i
1960
skulle fly tte o v e r i de ny e o g hensigtsmæ ssige lokaler i sen g eb yg n in g
1
i »L ersø-
parkho sp italet« , h v o re fte r pav illon
6
, d er h id til h avd e rum m et afdelingen, b lev om
b y g g e t til cen tralla bo ra to rium .
I slu tn in g en a f
50
’ern e h avd e afd eling en g enn em n o g e n tid en o rd n in g m ed h o sp i
talets k o n su le n t i n eu ro -m e d icin . P a tien ter m ed n eu ro log isk e lidelser indlagdes på af
d elingen u n d e r h an s tilsyn. D e tte b lev til en m eget væ rd ifu ld udvidelse a f afdelingens
arb ejd som råd e, til s to r fo rd el fo r p atien tern e o g glæde o g berigelse fo r sygeplejersker
o g læger. Ik k e m in d st tak k e t væ re d et fo rtrin lig e sam arbejde m ellem m ediciner,
n eu rom ed icin er, n e u ro ra d io lo g o g n e u ro k iru rg , opnåedes i disse år sto re frem sk rid t
i d ia gn o stik o g b eh an d lin g a f sy gd om m e i cen traln ervesy stem et.
E t k arak te ristisk træ k i u d v ik lin g en i nyeste tid h ar væ ret d et fo rø g ed e om fang
a f den am bu lan te b eh an d lin g . D e t d rejer sig næ sten u d elukk end e om e fterb eh an d lin g
a f u d sk re v n e p atie n ter. A n ta llet a f k o n su lta tio n er lå i slu tn ing en a f
50
’ern e på om k rin g
5.000
p r. år. D e n n e u d v ik lin g h ar v ist sig h ensigtsmæ ssig d erv ed , at det m ed en ra tio
nel u d n y ttelse a f ho sp italets sæ rlige lægelige sagkund sk ab i fo rb indelse m ed d et te k
niske a p p a ra tu r h ar væ re t m u lig t at ho ld e et s to rt antal p atie n ter opp e o g i gang ,
ja a rb ejd sdy g tig e, h v o r m an tid ligere ville have anset d et fo r n ø d v e n d ig t at h o sp itali
sere dem , h v o rtil k om m er, at p ro g n o se n fo r et b etyd elig t antal sygdom m e v ed hjæ lp
1 49