158 / 271
D e r g ik d o g k u n få år, in d en d er sam tid ig m ed den ty sk e b esæ ttelse k om en væ
sen tlig stig n in g i an tallet a f in fek tiø se o g p arasitæ re h u d sy g d om m e o g a f k ø n s s y g
d omm e. K lin ikkens arb ejd sm æ ng d e v o k sed e m eg et stæ rk t, dens y d re ram m er b le v
sp ræ n g t, o g v ed en n ø d v e n d ig m o d e rn ise rin g i slu tn in g en a f
1940
’rn e u d v id ed es d en
m ed en ræ kk e pæ n t u d sty re d e lok aler.
I lø b et a f
1950
’ern e sk ete d er p ån y en væ sen tlig n ed g an g i an tallet a f sm itsom m e
sy g d om m e in d en fo r specialet, m en sam tid ig steg arb ejd et m ed allerg isk e h u d s y g
domm e. I
1958
o rg an isered es en service til b eh an d lin g a f sta fy lo k o k in fe k tio n e r i
h u d e n . I ap ril
1960
er p o lik lin ik k en om d a n n e t til am b u lato rium , således at h u d p a tie n
te r k u n k an m o d tag es efter læ g eh env isn ing o g m od b etaling . K ø n ssyg e p a tie n te r k an
fo rtsa t m o d tag es til g ratis u nd ersøg else o g b eh an d lin g fo r k ø n ssy g d om m e i h en h o ld
til de gæ ld end e lovb estemm elser.
P å
4
. afd eling fo reg ik en u d stra k t u n d e rv isn in g a f s tu d e n te r sam t k lin isk fo rsk -
n in g . Læ re bø g er b lev fo rfattet a f p ro fesso r, d r. m ed. C. S. M. N . E n g e l s t e d , d e r
ledede afd eling en
1863
-
82
, o g a f p ro fesso r, dr. m ed. A r n e K issm e y e r (ov erlæ g e
r 933-49)> d er d esud en fo re to g et ind g åen d e stu d ium a f Boecks sy gd om . P ro fesso r,
d r. m ed. E d v a rd E h lers (ov erlæ g e
1911
—
32
) opnåed e in tern atio n a l b erømm else v ed
sine arb ejd er om spedalskhed. H an s ind sats i fn atb ekæm pe lsen er næ v n t side
63
.
V ed p o lik lin ikk en h ar m ange p ra k tik a n te r sø g t u n d e rv isn in g , o g i de senere år
h ar m an i sæ rlig g rad p u b liceret a fh a n d lin g e r om m o d e rn e b e h a n d lin g a f v en erisk e
sygdom m e. D e n ledes siden
1962
a f ov erlæ g e, dr. m ed. S v e n d A n c h e r K v o r n in g .
Rudolph Berghs hospital
. O m de næ rm ere om stæ n d igh ed er v ed o p rette lsen a f V estre
h o sp ital, som åbnedes
1886
, er b e re tte t fo ran . In d til
1903
lededes d et a f R u d o lp h
B ergh, d er i ø v rig t ved sin afg ang skæ nk ed e d et sin
8.000
b in d sto re væ rd ifu ld e d er-
m a to -v en ero lo g isk e bogsam lin g . F o r at hæ d re m in d et om d enn e frem rag en d e læge
o g o rg a n isa to r g av k om m un alb esty re lsen i
1910
sit sam ty k k e til, at h o sp itale t frem
tid ig skulle bæ re hans navn.
Å re t
1906
b e te g n e r et v e n d e p u n k t i dets h isto rie. D a ophæ v ed es d en h id tid ig e
po litim æ ssige reg lem e n terin g a f u tu g tse rh v e rv e t, o g d et b estem tes, at ho sp italet, d er
h id til k u n h avd e m o d ta g e t k v ind elig e p atie n ter, frem tid ig også skulle m o d tag e m a n d
lige p a tie n ter m ed v eneriske sy gd om m e o g således tjene som su pp lem en t til K om m u n e
ho sp italets
4
. afdeling. H o sp italet fik
124
n o rm ered e seng ep lad ser, fo rd elt på to lige
sto re afd eling er, den ene fo r m æ nd , d en and en fo r kv in d er.
I
1911
ind re tted es h o sp itale t til også at b eh and le p atie n te r m ed h u d sy g d om m e ,
o g an tallet a f seng ep lad ser udv id ed es i d en an led n in g til
176
. E fter n ed læ gg elsen a f
1 5 6