168 / 271
tio n o g end elig et stig en d e an tal sen ilt-k o n fu se p a tie n ter. lø v rig t m å afd eling en i sin
h elhed b etegn es som g an sk e v e lin d re tte t om en d n o g e t tran g .
A fd elin g en h a r fra sin o p rettelse væ re t en såk ald t m o d tag ea fd eling fo r Set. H ans
h o sp ital, m e n h a r g en n em årene, om en d i v ek slend e om fang , u d sk re v e t de fleste p a
tie n te r til h jemm et. P a tie n te r, som skønn es at k u n n e fæ rd igb eh and le s in d e n fo r en
m ån e d stid eller lid t m ere, ind stilles ikk e til o v e rfly tn in g til Set. H an s h o sp ital, som
fo r tid en m o d ta g e r om k rin g
1 5
°/0
a f afd eling en s p atie n ter. D e n g en n em sn itlig e lig g e
tid fo r p a tie n te rn e h ar i d en senere tid væ ret om k rin g
16
dage. V ariatio n ern e i lig g e
tid en er im id lertid sto re.
P ro fesso r, d r. m ed. C . G . G æ d ek en (
1875
-
87
) v ar m est in tere sse re t i h y g iejn e o g
retsm ed icin . F o rm e n tlig h a r h an in teresseret sig m ere fo r d en n e u ro lo g isk e side a f
arb ejd et en d fo r d en p syk iatrisk e, o g i hans tid b lev d er k n y tte t en lille n e u ro lo g isk
service til sind ssygeafd eling en .
H an s efterfø lg er, overlæ g e, dr. m ed. K n u d P o n t o p p i d a n (
1887
-
98
), satte i høj
g rad sit p ræ g på d en p syk iatrisk e afd eling , d er u n d e r h an s ledelse b lev in d re tte t tid s
sv arend e. H an s fo relæ sn in g er v ar b læ nd end e, o g de sam lede m ang e tilh ø re re — a n
tag elig m est på g ru n d a f de n eu ro lo g isk e afsnit, som n o k lå h an s ån d o g h je rte næ rm est.
T ro d s h an s sto re ind sats fo r afd eling o g fag, led h a n d en trag isk e skæ bn e at b liv e u d
sat fo r fo rfø lg elser a f sind ssyge o g k væ ru leren d e p erso n er, h v ilk et g av an led n in g til
m eg et rø re i sam tid en . H an to g d erfo r sin afsked o g fly tted e til Å rh u s som ov erlæ g e
fo r sind ssyg ean stalten der.
P ro fesso r, dr. m ed. A . F r i e d e n r e i c h (
1898
-
1919
) v ar o p rin d e lig t n e u ro lo g , m en
fo rd y b e d e sig efter sin udnæ vn else m ege t i p syk iatrien . H an s læ reb o g i p syk ia tri
b le v a n v e n d t i en m eg et lan g årræ kk e. H a n fø rte i sin lange fu n k tio n stid en stilfæ rdig ,
m en m ege t u d h o ld e n d e k am p fo r at få g e n n em fø rt re fo rm er i afd eling en . H an b e te g
nes a f sam tid ige som en lid t tø r, m en lig evæ g tig o g b eh ag elig leder.
P ro fe sso r, d r. m ed. A u g u s t W im m er (
1919
-
33
) b eh ersk ed e fo ru d e n p sy k iatrien
og så n eu ro lo g ien . H an v ar en u d p ræ g e t fo rsk er o g sk rev en lang ræ kk e a fh a n d lin g e r,
som er sam let i
6
ty k k e b in d : M eddelelser fra K om m u n e ho sp italets
6
. afdeling . Sæ rlig
h an s b o g »C h ro n ic E p id ém ie Encephalitis« g jo rd e hans n av n b e røm t in d e n fo r den
in tern a tio n a le n eu ro lo g isk e fo rsk n in g . D e t v ar en selvfølge, at h an o v e rto g stilling en
som c h e f fo r R ig sh o sp italets p syk iatrisk e k lin ik , d er åbn ed e januar
1934
.
B ehand ling en b esto d tid ligere m est i, at d er gaves b ero lig en d e m id ler, o g p a tie n
ter m ed dem en tia p araly tica (n eu ro syp h ilis) b eh and led es m ed v ism u t o g salv arsanku re.
D e sidste
25-30
år h ar p syk ia trien som fag u d v ik le t sig m ed sto rm sk rid t, o g d et
h a r også i høj g rad sm ittet a f på K om m u n e ho sp italets p syk iatrisk e afdeling. D en n e
1 66