KøbenhavnsHospitalsvæsen

lidende. (Se en d v id ere side

183

). H o sp italets k ap acitet v ar fo ru d fo rø g e t v ed tilv eje

b ring else a f plejeafd eling er fo r ro lig e, k ro n isk e p atie n te r, væ sen tlig senile. D isse pleje

hjem lig g er g en n em g åen d e lan g t fra Set. H ans ho sp ital, »Sk jo ldbo rg« lig g er således

i F red e rik svæ rk , »G yvelho lm « i V irum , »S tenslettegård« i N ø d e b o , »G u rrelun d « i

T ik ø b , »Holm e« i Sengeløse o g »S tubb erupg ård« v ed Bo rup . D e su d e n b liv er A v n stru p

tu b e rk u lo se sa n a to rium efterh ån d en in d d ra g e t og b elag t m ed p lejepatien ter.

T il tro d s fo r disse u d v id elser h ar d et stadig væ ret um u lig t at g en n em fø re de p la n

lagte m o d ern iserin g er a f æ ldre, u tid ssv a ren d e b y g n in g e r. Man m å afv en te u d b y g n in

g en a f d et tred ie ho sp ital, fu ldførelsen a f p lejehjemm et »R ingbo« i B agsvæ rd m . m.

F o ru d e n sy g e b y g n in g e rn e h ar h o sp itale t i b eg y nd elsen a f

’rn e fået o p fø rt en

b e h a n d lin g sb y g n in g m ed rø n tg e n -, b ad e-, lys- o g m assageafdelinger. D e n n e er fo r

ny lig b levet u d v id e t m ed en tan dk lin ik . E fterh ån d en som b eskæ ftig elsesterap ien u d

v ik led es, kn eb d et m ed at skaffe egn ed e lok aler. Længe m å tte m an b ru g e d årlig e

kæ ld errum . Men efter ho sp italets k ø b a f Set. Jø rg e n sb je rg skole k u n n e m an (fra

1951

)

in d re tte væ rk sted slo k aler i d enne b y g n in g , o g da ho sp italets b ag eri senere b lev n e d

lag t, b lev også d et om d an n et til beskæ ftigelseslokaler. P å K a ttin g e væ rk er d er v ed

om b y g n in g a f et s to rt b ræ n d selsrum b lev et in d re tte t et u dm æ rk e t terap ilok ale. O g så

på k v in d eh o sp italet h ar m an fået beskæ ftigelseslokaler, h er v ed om d ann else a f en

tid ligere fu n k tio næ rb o lig . Men m an må alligevel stadig anv end e en ræ kk e d årlig e

kæ ld erlok aler fo r at k u n n e efterkomm e b e h o v e t fo r plads til at b eskæ ftige p atie n tern e.

Patientbehandlingen.

I jub ilæ um ssk riftet fra

1916

er d atid en s b e h a n d lin g sp rin c ip

p er ind g åen d e b esk rev et a f A . W imm er. Man besad k u n m eget få læ g em id ler, d er

d irek te k u n n e p åv irk e d et syge sjæ leliv: nogle sovem id ler, enk elte sed ativ a o.

.; »det

v irk som ste m iddel er d erfo r d en rette p lacering a f p atie n ten i et m ilieu, d er i m ind ste

g rad sårer hans syge sjæ leliv, og h v o r h an er u n d e r et sta d ig t tilsyn«. Man lagde sto r

væ g t på sengelejet, o g drejede d et sig om stæ rk t u ro lig e p a tie n ter, an v en d tes »v an d

seng sb eh and ling« , d .v . s. tim elange karb ad e. D e n tid ligere iso lation a f u ro lig e p a tie n

te r i en evæ relser (celler) b etrag ted es som fo rk astelig , h v o rfo r m an v ed n e d riv n in g a f

sk illerum mellem stu e rn e på afd eling erne in d re tted e sto re seng eafd eling er m ed o v e r

b lik o v er alle sengene, således at de seng eliggende p atie n te r k o n s ta n t k u n n e o v e r

våges (d et p an o p tisk e su rv eillan cep rin cip ). D ette p rincip g en n em fø rtes d esvæ rre og så

i sin y d erste k o n sek v en s i de n y b y g n in g e r, der op fø rtes i

’rne. D isse afd eling s

ty p e r viste sig nem lig m eget uh en sig tsm æ ssige i praksis. F ik en enk elt p a tie n t p å af

deling en en u ro lig fase, k u nn e h an i løb et a f k o rt tid skabe u ro på hele afsn ittet.

U d en iso latio n sm u ligh ed er v ar d et d e rfo r n ø d v e n d ig t i stig en d e g rad at an v en d e

b ero lig en d e m ed ik am en ter. F o ru d e n b rom , sulfonal o g trio n al in d fø rtes b a rb itu ra te r,