235 / 271
an v en d tes p å lab o ra to rie rn e , yd ed e i m ange tilfæ lde en fo rtrin lig indsats, m en de p å
gæ ld end e lab o rato riem ed h jæ lp ere v ar ikke v id en skab elig t ud d ann ed e o g savnede d e r
fo r fo ru d sæ tn in g e r fo r at lede et arbejde, som k ræ v er både k end sk ab til kem i o g læge
v id en sk ab . R e su ltate t v ar en ræ kke v anskeligheder. E n hel del a f de m est k om p lice
rede u n d e rsø g e lse r m åtte da sendes u d fra ho sp italerne til fremm ede lab o rato rie r,
h v ad d er b åd e v a r b e k o ste lig t o g lidet hensigtsmæ ssigt. T an k en om en cen tralisering
a f la b o ra to rie a rb e jd e t o p sto d d erv ed g anske n atu rlig t. B landt de fø rste, der arb ejd ed e
med d en n e tan k e , v a r p ro fe sso r K nud Secher, B ispebjerg hospital.
D e r b le v n ed sat et u d v a lg m ed p ro fesso r P ou l Iv ersen som fo rm and til o v e r
vejelse a f p ro b lem e rn e , o g i
1948
afgav d et en b etæ n k n in g , d er fastslog, at en fo r
b e d rin g a f la b o rato riefo rh o ld e n e v ar ab so lu t p åk ræ v et o g b u rd e ske v ed delvis cen
traliserin g a f lab o rato rie arb e jd et m ed bibeholdelse a f afdelingernes lab o rato rier til
b ru g fo r ru tin e u n d e rsø g e lse r, u n d e rv isn in g a f ung e læger og v id en sk abelig fo rsk n in g .
D e r skulle i fø rste ræ kk e o p rettes cen trallabo rato rier på K omm un eho sp italet o g
B ispebjerg h o sp ital, m edens der på B legdam shospitalet o g S u n d b y ho sp ital tæ nk tes
g en n em fø rt m in d re g e n n em g rib en d e fo ran staltn ing er. F o r de to sid stnæ vn te h o sp i
talers v ed k om m e n d e o p retted es stilling er h enhold sv is som lab o ra to riefo rstan d er og
la b o ra to rie k o n su le n t.
D e m edicin ske om rå d e r, d er b lev dæ kk et a f cen trallabo rato riern e, k an b ed st k a ra k
teriseres som k lin isk k em i o g hæm atolog i sam t k lin isk fysiologi. B landt o pg av ern e
må frem hæ v es: at assistere k lin ikk ern e ved d iagno stik a f patientern es sygdom m e og
g rad en a f sy g d om , at assistere ved k o n tro l a f den in stitu ered e b eh and ling , hv ad en ten
den er k iru rg isk , m edik am en tel eller a f and en art, endv idere - også i sam arbejde
med k lin ik k ern e - at u d fo rsk e sygdom sm ekan ism er. D esud en må cen trallabo rato riern e
fo rm id le, at væ rd ifu ld e frem sk rid t i b iokem i o g fysiologi b liv er an v en d t o g u d n y tte t
i den k lin isk e m edicin. E n d e lig d eltager cen trallabo ra to riern e i udd ann elsen a f h o sp i
talslabo ran ter.
K o m m u n e h o s p ita le ts c en tra lla b o r a to riu m .
Ved planlæggelsen a f dette h avd e m an isæ r
stø tte t sig til o v erlæ g en ved ho sp italets
3
. afdeling, p ro fesso r Pou l Iversen , o g en
la b o ra to rie k y n d ig reserv elæ ge v ed denne afdeling, cen trallabo rato riets senere o v e r
læge, dr. m ed. C laus B run. L oka ler skaffedes bl. a. på
1
. sal i fløj H (fo rb indelses
b y g n in g e n m ellem ho sp italets m idtfløje) og ved indd rag else a f d et lokale, der
hid til h av d e væ re t b e n y tte t som lægebibliotek. I sid stnæ vn te rum ind retted es h o v e d
lab o rato rium .
I
1956
k u n n e cen tra lla bo ra to riet tages i b ru g , og C laus B run b lev u d næ v n t til
233