S L Æ G T E N
i.
S
lægtnavnet Zahrtmann peger tilbage til Tyskland, hvor det kan
mødes i Nutiden, om end spredt og faatalligt. Herfra udvandrede
i 1728 Alexander Zahrtmann til Pensylvanien i Nordamerika; han fik
her en talrig Efterslægt, som jevnligt samles i store Slægtstevner
(Rufus Calvin Zartman: The Zartman family. 1909). Omtrent ved
samme Tid indkom Navnet Zahrtmann i Danmark. Det kan maaske
være udgaaet fra Zarten, en stor Landsby ved Freiburg i Baden.
Stamfaderen,
Johan Henrik Zahrtmann,
var født i Magdeburg,
hvor Slægten paa den Tid, 1680—90, var talrig, mest dannet af
Flodskippere og Smaahandlende. I Aaret 17 15 lod han sig hverve
til Soldat i den danske Hær, i hvilken han langsomt tjente sig frem
til Officer. Korporalstillingen indehavde han 1720 og blev i Som
meren 1726 Vagtmester ved Første Fyenske Rytterregiment. Han
vandt sin Kompagnichef, Oberstlieutenant Samuel Ludvig Kalck-
reuths Tillid som „en særdeles ærlig, tro, flittig og dygtig Vagt
mester“ , saaledes at denne ved sin Overflytning til Chef for Tredje
Jydske Rytterregiment i Januar 1734 tog ham med sig og tre Aar
senere udvirkede hans Oprykning i Officerstanden. Henrik Z. ud
nævntes nemlig 18. Marts 1737 til Kornet udenfor Numer og traadte
6. Juni 1738 ind i Stilling som virkelig Kornet ved Regimentet
(J. C. W. Hirsch: Danske og norske Officerer 1648— 1814). Med
sine Regimenter deltog Z. 17 15 i Wismars Belejring, laa de to
følgende Aar i Østjylland, fra 17 18 i Ringstedegnen, fra 1723 paa
Tryggevælde Rytterdistrikt (Turebyholm) og efter Overflytningen
1734 i Vordingborg.
Endnu som Korporal ægtede Henrik Zahrtmann en jydsk Bonde
pige
Gertrud Bidsen
fra Hjarup Sogn i Koldingegnen. Hun var
en stræbsom Kone, der som Hustru og Moder holdt godt sammen
paa det tarvelige Vagtmesterhjem. Hun skal have været uglad i at
blive Officersfrue, idet hun herved blev afskaaren fra at støtte
Hjemmet gennem sit Arbejde som Vaskekone i Officershusene. Hun
blev fra 1720 til 1735 Moder til fire Sønner og tre Døttre.
Det nye Officershjem ramtes allerede 1738 af et alt nedbrydende
Slag. Z. paadrog sig under en Mønstring en af Kyrasset gnavet
Hudløshed paa den ene Skulder, der gik Rosen i Saaret, og efter
et Par Døgns Sengeleje forlod han i Febervildelse ubemærket Hjem-