Previous Page  13 / 218 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 13 / 218 Next Page
Page Background

IO

H J E M M E T

skulde været, slap han derfor ikke hin lystige Seile af sine Arme og

holdt derved Bægerne bestandigt sokratiske, endog naar de ikke

længere blev inden Musernes Antal. I Følge heraf var alt uhumskt

og uhøviskt formeligt banlyst af vore Lag.“

Zahrtmann, som var kun et godt Aar yngre end Rahbek, var

Gæst i dennes velkendte Afskedsgilde, som endte med, at Rosing

listede sig bort i Utide og paa sin Hjemvandring i det klareste

Maaneskin rystede Stænkene af sin opslagne Regnskærm, at Wiwet

klatrede ind over Frederiks Hospitals Gitter, at Kierulf styrede ind

i Vingaardsstræde i den Tro, at det var Østergade. Under Rahbeks

Udenlandsrejse 1782—84 var Z. med til at fejre hans Fødselsdage

hos Ægteparret Rosing (Memoirer og Breve XV , 147, nævner ham

Hartmann). Ved Siden af det moderligt vejledende Forhold, hvori

den kun lidet ældre Johanne Rosing traadte til det løsslupne Kuld

Studenter, var Samlingspunktet fælles Sans for Skuespilkunsten.

Mindst een Gang vides Z. at være optraadt 1782 som Arv i Den

honnette Ambition paa St. Pederstrædes Brædder i Rahbeks Dra­

matiske Selskab. Madame Rosing døde først 1853 i København,

og i Breve til sin Søn Theologen bad Z. gjentagne Gange denne om

at bringe hende Hilsener.

Forud for A f tenernes Drikkelag laa oftest vel gjennemarbejdede

Studiedage, som bar hele Tylvten frem til gode Examiner og L ivs­

stillinger. Zahrtmann holdt sin første Prøveprædiken 18. Maj 1786

i Gjentofte Kirke, i hvis Præst Hr. Høegh han havde sin „Lærer,

Velgører og Ven“ . Den vidnede om et dybt stemt, troende Sind og

om en kundskabsfyldt Aand, som saa klart paa Jordelivets Opgaver.

Samme Sommer drog han til Viborg, hvor han 11 . Avg. var bleven

udnævnt til Tugthuspræst. Herfra kaldtes han 14. Nov. 1788 til

Sognepræst for Asfærg og Faarup Menigheder midt imellem Ran­

ders og Hobro, og skønt han atter her virkede kun i to Aar, vandt

han som sin Fader Ry for at have drevet Præstegaardens Avl stærkt

frem. Han vendte tilbage til Viborg, idet han 2 1. Jan. 179 1 modtog

Kaldelse til Sognepræst for Byens Søndresogns Menighed, Sorte­

brødre Kirke.

Næppe Præstekaldet alene drog ham tilbage til Viborg. Hvor

fast hans Forsæt var at bygge sig et varigt Hjem her, ses'af, at han

allerede 17. April købte (med endeligt Skøde af 23. Juni 1792)

Den røde Gaard i St. Mogensgade (Nr. 66), en stor og smuk Grund-

mursbygning, som Toldkasserer Jens Halt havde ladet opføre kun

tre Aar tidligere paa den forlængst nedrevne Mogenskirkes Grund,

og til hvilken laa udstrakte Haver og Tofter paa begge Sider af

Gaden samt Agerjorder indenfor og udenfor Bygrænsen; Købesum­

men var 2260 Rigsdaler. Og inden Aarets Udgang førte han Bispens

Datter Mine Tetens som sin Hustru ind i den store Gaard, som her­

ved blev Viborgslægten Zahrtmanns Fædrenehjem. Hovedbygningen

staar endnu, om end en Del ændret, vel ved Magt paa det søndre

Hjørne af St. Mogensgade og Rosenstræde.