IO
H J E M M E T
skulde været, slap han derfor ikke hin lystige Seile af sine Arme og
holdt derved Bægerne bestandigt sokratiske, endog naar de ikke
længere blev inden Musernes Antal. I Følge heraf var alt uhumskt
og uhøviskt formeligt banlyst af vore Lag.“
Zahrtmann, som var kun et godt Aar yngre end Rahbek, var
Gæst i dennes velkendte Afskedsgilde, som endte med, at Rosing
listede sig bort i Utide og paa sin Hjemvandring i det klareste
Maaneskin rystede Stænkene af sin opslagne Regnskærm, at Wiwet
klatrede ind over Frederiks Hospitals Gitter, at Kierulf styrede ind
i Vingaardsstræde i den Tro, at det var Østergade. Under Rahbeks
Udenlandsrejse 1782—84 var Z. med til at fejre hans Fødselsdage
hos Ægteparret Rosing (Memoirer og Breve XV , 147, nævner ham
Hartmann). Ved Siden af det moderligt vejledende Forhold, hvori
den kun lidet ældre Johanne Rosing traadte til det løsslupne Kuld
Studenter, var Samlingspunktet fælles Sans for Skuespilkunsten.
Mindst een Gang vides Z. at være optraadt 1782 som Arv i Den
honnette Ambition paa St. Pederstrædes Brædder i Rahbeks Dra
matiske Selskab. Madame Rosing døde først 1853 i København,
og i Breve til sin Søn Theologen bad Z. gjentagne Gange denne om
at bringe hende Hilsener.
Forud for A f tenernes Drikkelag laa oftest vel gjennemarbejdede
Studiedage, som bar hele Tylvten frem til gode Examiner og L ivs
stillinger. Zahrtmann holdt sin første Prøveprædiken 18. Maj 1786
i Gjentofte Kirke, i hvis Præst Hr. Høegh han havde sin „Lærer,
Velgører og Ven“ . Den vidnede om et dybt stemt, troende Sind og
om en kundskabsfyldt Aand, som saa klart paa Jordelivets Opgaver.
Samme Sommer drog han til Viborg, hvor han 11 . Avg. var bleven
udnævnt til Tugthuspræst. Herfra kaldtes han 14. Nov. 1788 til
Sognepræst for Asfærg og Faarup Menigheder midt imellem Ran
ders og Hobro, og skønt han atter her virkede kun i to Aar, vandt
han som sin Fader Ry for at have drevet Præstegaardens Avl stærkt
frem. Han vendte tilbage til Viborg, idet han 2 1. Jan. 179 1 modtog
Kaldelse til Sognepræst for Byens Søndresogns Menighed, Sorte
brødre Kirke.
Næppe Præstekaldet alene drog ham tilbage til Viborg. Hvor
fast hans Forsæt var at bygge sig et varigt Hjem her, ses'af, at han
allerede 17. April købte (med endeligt Skøde af 23. Juni 1792)
Den røde Gaard i St. Mogensgade (Nr. 66), en stor og smuk Grund-
mursbygning, som Toldkasserer Jens Halt havde ladet opføre kun
tre Aar tidligere paa den forlængst nedrevne Mogenskirkes Grund,
og til hvilken laa udstrakte Haver og Tofter paa begge Sider af
Gaden samt Agerjorder indenfor og udenfor Bygrænsen; Købesum
men var 2260 Rigsdaler. Og inden Aarets Udgang førte han Bispens
Datter Mine Tetens som sin Hustru ind i den store Gaard, som her
ved blev Viborgslægten Zahrtmanns Fædrenehjem. Hovedbygningen
staar endnu, om end en Del ændret, vel ved Magt paa det søndre
Hjørne af St. Mogensgade og Rosenstræde.