AdmiralCCZahrtmann

H J E M M E T

i Stand til at indpode sine Børn gode Kundskaber, særligt i Sprog.

Faderen stod hver Morgen op K lokken halvsex, vækkede Sønnerne,

tændte Ovnilden i sit Studerekammer og vaagede over deres bo r-

beredelse til Skolegangen. A f de fire førstkomne Børn va r to Sønner

dødfødte (23. Okt. 179 2 og

- A vg .

1795

), og en, Peder Tetens Z.,

født 23. A vg . 1796, døde i sit fjerd e A a r 9. Jan . 1800.^ K un den

næstældste Søn Christian Christopher Z., opkaldt efter sin Modeis

P lejefader Gersdorff, viste sig liv sk ra ftig og fik senere fire raske

B rødre og lige saa mange flinke Søstre.

Slaget paa Københavns Rhed 2. A p ril 18 0 1, 1 hvilket Præ ste-

hjemmets Gaardskarl Claus M ikkelsen faldt, bragte Æ gtep arrets

varme Fædrelandsfølelse i Lue. Endnu samme A a r lod det sin syv-

aarige Søn Christian indskrive til Søkadetkorpset. Præsten Z følte

sig vak t til F o rfa tter for Fo lket; ud over det lidet, han tidligere

havde ladet trykke om theologiske og landøkonomiske Emner udgav

han 1803 til Indtægt for Landets F o rsv a r sin Oversættelse af Tho

mas Abbts A fhandling: Døden for Fædrelandet, henved 100 Sider

i Duodes med en L iste paa over 700 Subskribenter. O fte i lange

angstfulde T ider uden E fterretn inger fulgte Forældrenes Tanker

Sønnen paa hans d jerve Orlogsfærd. I Fortællingen _om Den røde

Gaard i V ibo rg indgik de 28000 R igsdaler, som 19 . Ju li 18 1 0 blev den

unge Søofficers Prisepenge. F o r at værne Fædrehjemmet laante han

sin gældbetyngede Fader dem alle; havde K rig en rokket dets Grund

vold, gav herved den samme K r ig Faderen atter fa st Grund under

Foden. I samme Øjemed aabnede den ældste Datter Bolnie 1820 en

lille Pigeskole i Præstegaarden, den anden Datter Mariane en S y

stue, og deres virkelystne Moder indrettede her et Chokoladekoger i.

P ro v st Henrik Zahrtmann holdt sin sidste Prædiken i So rte

brødre K irk e 27. A vg . 1826 . E fte r faa Døgns Sygeleje døde han ti

Dage senere. Gæ ldkrav strømmede ind over Den røde G aard ; Enken

saa sig nødt til at falbyde den. Da samlede Sønnen Christian ædel

modigt sine Søskende om at sikkre Moderen en try g Alderdom i

Slægtgaarden. S elv sønderrev han sit store Laan eb rev, Søsteren

Bolnie mødte frem med 600 R igsdaler, indtjente ved hendes Skole

hold; Broderen Henrik, der virkede som Læ rer i København, over

tog sin yngre Broder Peders Underhold ved Un iversitetet. Ved Salg

af Jo rd er og To fter dækkedes Gælden helt; den søndre Halvdel af

Hovedbygningen lejedes ud.

P rovstinde Mine Zahrtmann sandede med inderlig Glæde, at hun

i sine kærlige Børn havde en virksom Rigdom . Selv var hun virksom

til det sidste i at føre Huset, ordne de indviklede Pengesager og

koge Chokolade; „„A x e le n i Maskinen“ nævnte Søofficeren hende.

E fte r henved en Snes A a rs Enkestand døde hun 24. Feb r. 1846. De

fem Sønner, som nu alle sad i sikkre Embedsstillinger, havde i Som

meren 184 3 givet A fk a ld paa at udskifte Foræ ldrearven for at holde

Fædrehjemmet ved lige i urørt Skikkelse fo r deres fire ugifte Søstre.

D isse var Bodil Anania (Bolnie), født 15 . M aj 1798, død 27. M arts