HJEMMET
13
Forestilling 8. April 1825 i Skive til Gavn for vandlidte. E t andet
Udslag af hans fordomsfrie Livssyn var, at han 1820 gav den ustu
derede Bondelæge Mads Weis (Husted) et stærkt rosende skriftligt
Vidnesbyrd. Danske Kancelli fandt denne Usømmelighed utilstedelig
for en Provst lige over for en Kvaksalver, men afstod fra videre
Paatale, da Z. vidnede, at han i sin Menighed kendte mangt et held-
bringende Udfald af Mads Weis’s Lægedont.
3
-
Paa Viborg Snapsting, som førte Provstehjemmets Omgangs-
fæller fra nær og fjern ind i dets Stuer, nøjedes Henrik Zahrtmann
ikke med at sælge sine Landbrugsvarer og indkøbe Husets Udstyr
af Tøjer, Fødevarer og Brændsel. Dels for sine Venner, dels for egen
Regning traadte han ind i de store Ejendomshandeler, som gik i
Svang 1 Aarene efter Aarhundredskiftet. Sammen med sin Svoger
Jacob Tetens, Konrektor ved Kathedralskolen, købte han 1804 As-
mildkloster og Skovsgaard for 84800 Rigsdaler; han underhandlede i
Okt. 1805 med Skibsbygmester Larsen i København om Salg af Ege
tømmer for indtil 10000 Rdlr.; han solgte dette Gods 28. Juni 1806
for 124000 Rdlr. I et Aarstid eller længere ejede han sammen med
tre andre den kendte Herregaard Avnsbjerg og solgte den i FoT-
aaret 1808 for 70000 Rdlr. Køberen var begge Steder Landsdommer
Henrik Muhle de Hoff. Det gik godt, saa længe Jordegods steg i
Pris. Men Krigen mod England 1807 til 14 hidførte et brat og
voldsomt Fald. Hoff maatte allerede 1808 gjøre Opbud.
Z. sad da med halvt eller helt værdiløse Prioritetsbreve og havde
som Laantager og sine Venners Borgensmand paadraget sig tyngende
Pengeforpligtelser. Samtidigt var det umuligt at bjerge de Prov
sten underlagte Fattigkassers og gejstlige Skifteboers Midler igjen-
nem det slugvorne Pengefald. Højesteret tilpligtede ham sammen
med Amtmand Fønss som Kurator og to andre Exekutorer 14. Nov.
1817, een for alle at tilsvare Rektorinde Jessens Legatbo 3873 R igs
bankdaler Navneværdi med halvfemte Aars Renter og Salær, samt
hver for sig en Bøde paa 105 Rbdlr. Sølvværdi. Stiftamtmand Blom
og Biskop Bloch lod ham 13. April 1818 vide, at de vilde holde sig
til ham ene i Inddrivelsen heraf, og 22. Maj udredede han den store
Sum. S aaledes truede denne Dom ham strengt med Forlis. I Den
røde Gaard holdt „yderlig Armod“ sit Indtog for Resten af hans
Liv. Endnu 1825 skrev han: „Jeg føler fuldkommen, at Vognen
helder og helder meget“ . Hans ældste Børn afværgede, at den væl
tede; al Skyld blev betalt.
Provst Zahrtmann og hans Hustru delte Livets Kaar i tryg Sam
følelse paa alle dets Omraader igjennem onde som i gode Dage. Hun
fortrød ingen Sinde at have omskiftet Horsens for Viborg. I deres
store Børneflok fandt begge Forældrene deres „virkelige Rigdom“
Moderens fortrinlige Opdragelse i det Gersdorffske Hjem satte hende