18 / 218
1 882, Mariane, født 24. Dec. 1801, sin ældre Søsters Medhjælp i
Skolegjerningen indtil 1850, død 3. Juni 1884, Petra Henriette
(Jette), født 3 1. Okt. 1803, død 9. Marts 1864, og Lucie Caspare,
født 24. Juli 1805, død 25. Nov. 1861.
I et trofast Samliv førte Frøkenerne Zahrtmann Husholdningen
i Gaarden paa Mogensgade frem i den fra Forældrene nedarvede
Skik; kun forsvandt Landbruget helt, idet de tilbageværende Tofter
bortlej edes. Deres Hus stod gæstfrit aabent som Samlingssted for
Stiftstadens Embedsstand, og selv om en og anden ung Garnisons-
kapitajn kunde finde Selskabsformerne der vel stive og fornemme,
faldt han dog nemt til Ro i dets Gamledages Hygge. For et Par af
Broderdøttrene fra Hatting Præstegaard blev Tanternes Hjem i
Viborg en Tidlang et elsket Ly, som skænkede dem glade Minder
for Livet om dets daglige Kærlighed, muntre Børneselskaber og
Ungdomsballer.
De to sidstlevende Søstre Bolnie og Mariane stiftede ved Testa
mente 26. April 1880 „Provst Henrik Christian Zahrtmanns og Hu
stru Bodil Jochumine Tetens’s Legat paa 6000 Kroner til Fordel
for trængende ugifte Embedsmændsdøttre i Viborg“ . Først efter
den sidstes Død solgtes 1885 Den røde Gaard i St. Mogensgade med
sine Tofter for 44000 K r,'til Viborg By. I denne Gaard havde for
de fire Søstre været redt baade Vuggen og Dødslejet. De Sjælsevner
og Sindsgaver, som de fem Brødre tog i Arv fra Forældrehjemmet,
blev Højsædestøtterne i nye Hjem, disse, Christian, Henrik, Peder,
Carl og Hans Zahrtmann, byggede, hver paa sin Vis, andet Steds i
Danmark.
U D D R A G A F B R E V E
i/88. Reyse-Plan
for en høystæret Ven,
udkastet af Jyden Hen
rik Kristian Z., Viborg,
nævner bl. a. i Kiøbenhavn Kongens Biblio-
theqve; vel tillades det ey Fremmede nogen frie Indgang, men naar
De hilser Hr. Amanuensis Nyerup fra mig, venter jeg, at han ey
nægter Dem samme; Maler luels Arbeyds-Stue . . . . Endnu har De
et Par mindre Lyst-Tourer tilbage, som begge gaae over Gientofte,
hvor min Lærer og Velgiører og vor fælleds Ven Hr. Høegh boer.
Paa den første af disse vil De vist besøge denne ædle og retskafne
Mands Familie. Og naar De har hilset enhver enkelt Person i samme
fra Tugt-Huus-Præsten og paa hans Vegne takket dem for al den
Lyksalighed, som deres Omgang og hiine Glædens Dage forskaffede
ham, da lad Manden anvise Dem sine Marker. Og aldrig saa snart
er De traadt ud af hans Gaard, før Deres Øye vil glæde sig ved den
skiønneste Udsigt uden at kunde mættes. Og nu vandre De længere
frem, indtil De støder paa den lille Plantage, som Deres Ven podede
med egen Haand. De smage der Kildens vederqvægende Vande, og
De skienke mine visnende Poder en Draabe til Erindring om mig.
— Og medens De er paa Gientofte, da glem ey heller at lade Dem