19 / 169
HOTEL D ’ANGLETERRE
I 1759 er Maréchal meget ufortrøden med sine Ansøgninger,
thi han indgiver saadanne baade i Juni og September, men faar
stadig Afslag.
Den 15de Oktober 1759 faar han dog af Magistraten Borger
skab som Traktør, men han vil være mere end det, thi det, han
stræber efter, er jo at blive „privilegeret Traktør", saa at hans
Herbergerhus kan komme op paa Siden af Jochum Gieslers Gaard
„Den gyldne Fortun" paa Hjørnet af Fortunstræde og Ved Stran
den (det senere Hotel Royal) og „Store Lækkerbidsken" paa Hjør
net af Østergade og Amagertorv.
Den 23de November s. A. indsender han da til Kancelliet en
paa Tysk skrevet Ansøgning om at maatte blive fri for Indkvar
tering og faa lignende Naadesbevisninger, der er nogle andre Gæst
givere tildelt. Magistratens Betænkning bliver indhentet, og den
12te December meddeler denne, at Maréchal holder „almindeligt
Spisekvartér og bortlejer Værelser for længere Tid."
Da Maréchal under Haanden har faaet at vide, hvad Magi
straten har svaret Kancelliet, sætter han alle Magter i Bevægelse,
og gode Fortalere for sig maa han vel ogsaa have haft, thi den
17de December indstiller Kancelliet hans Ansøgning til Kongen.
Nu beroede det altsaa paa selveste Majestæten, Kong Frederik
den Femte, om lean Maréchal skulde have det attraaede Privile
gium. Denne Konge havde imidlertid en franskfødt Kammertjener
ved Navn Nicolai Saint-Aubain (Farfader til Forfatteren Carl
Bernhard), der var kommet til Danmark omtrent samtidig med
sin Landsmand, lean Maréchal, og som 1750 var blevet Frisør
hos Kongen for et Par Aar efter, at blive dennes Kammertjener.
Det er vel ikke helt utænkeligt, at Saint-Aubain, der indtil 1759
boede i umiddelbar Nærhed af lean Maréchal, nemlig paa Hjørnet
af Admiralgade og Fortunstræde, har været en god Fortaler hos
Kongen for sin Landsmand og fordums Kollega paa Frisør- og
Kammertjener-Professionens Omraade. Man ved jo ogsaa, at Saint-
Aubain i Følge sit Barnebarns Meddelelser havde en høj Stjerne
hos Kongen, der „viste ham og hans Hustru stor Naade og For
trolighed".
Nok er det, Frederik den Højtelskede bevilligede Ansøgningen
1755
*
1925