Previous Page  86 / 169 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 86 / 169 Next Page
Page Background

HOTEL D ’ANGLETERRE

De berømte Maskerader trivedes stadig i Hotellet, og ved en

særlig Lejlighed, nemlig i 1837, var der en Maske, som gjorde

stormende Furore ved at gaa rundt til samtlige Damer og ind­

trængende forespørge disse, om de nu ogsaa „virkelig var konfir­

merede". Anledningen til dette noget nærgaaende Spørgsmaal var

den, at en ung Pige, der gik til Konfirmationsforberedelse i en af

Sjællands Købstæder, var blevet bortvist af Byens Præst, fordi

denne havde erfaret, at Pigen havde deltaget i et Maskebal, medens

hun „gik til Præsten".

Aaret efter, nemlig 1838, er det, at Thorvaldsen vender tilbage

til København efter sit mangeaarige Ophold i Rom, og hans Gen­

komst blev da fejret med en stor og glimrende Fest Søndag den

7de Oktober i Hôtel d’Angleterre, hvor saa at sige alt, hvad Hoved­

staden ejede af fremragende Aander, gav Møde for at hædre

Mesteren.

Der var først en musikalsk Afdeling med Recitation, Soli og

Kor, og derefter fulgte Soupéren, som var anrettet i 7 forskellige

Værelser. I hvert af disse præsiderede et Medlem af Festkomitéen,

der bestod af Konferensraad Collin, Professorerne Clausen,

J. L. Heiberg, Hetsch og Thiele, Bagermester Sager og Cand. jur.

Weiss.

En af de Tilstedeværende, den senere Professor juris ved Kri-

stiania Universitet, Jonas P. Collett (gift med Forfatterinden

Camilla C.), har efterladt nogle Dagbogsoptegnelser, i hvilke han

i fuldstændig Mr. Jingle-Stil giver sine Indtryk af Festen: „Fest i

Hôtel d’Angleterre. Levende Krandse om Væggene, 300 Pers., ingen

af Hoffet. Saa Fru Heiberg, nydelig, Heiberg, Hertz, Grundtvig,

talte med Øhlenschlæger, og Nielsen og Reitzel, en vakker Mand.

Taler og Sange. Varmt. Mad. Dands. Saa Thorvaldsen, prægtig

Holdning. Heiberg og Fru H. saa jeg paa med et Slags fortroldede

Øjne."

Fru Heiberg har øjensynlig gjort det største Indtryk paa den

da 25-aarige Nordmand, siden han omtaler hende to Gange i sin

Dagbog.

Thorvaldsen hyldedes af de deltagende 100 Damer og 200

Herrer, men det højtideligste Øjeblik indtraf, da han ved 12-Tiden

1 7 5 5

*

1925