Previous Page  92 / 169 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 92 / 169 Next Page
Page Background

HOTEL D ’ANGLETERRE

Nu var Landesorgen forbi, og Lumbye genoptog derfor sin

Plan fra December Maaned Aaret i Forvejen. Han slaar til Lyd

for det nye Musikselskabs nationale Karakter ved at pointere, at

de 20 Personer er „her fra Staden". Entréen til Koncerten var

3 Mk. pro persona, og der opførtes paa Musikprogrammet 9

Kompositioner, hvoraf 3 var af Strausz, 3 af Lanner og 1, nemlig

„Danmarks Vals" af H. C. Lumbye.

Hin 4de Februar 1840, da H. C. Lumbye første Gang traadte

frem for et fint, forstaaende Publikum og hævede sin Violinbue

med Anslag til den første Takt af Aubers Ouverture til Operaen

„Lestocq", inlededes en ny Æra i dansk Musikliv, thi det var første

Gang, at et dansk' Orkester under Ledelse af en dansk Komponist

førtes frem med et Program à la Strausz.

Det var i Hôtel d’Angleterres Koncertsal, at det store køben­

havnske Publikum for første Gang ydede H. C. Lumbye dets Hyl­

dest, og disse Koncerter fik mægtig Tilstrømning, ligesom de

vakte stor Begejstring blandt Publikum.

Hvor stor Opmærksomhed de vakte, ses bedst af J. L. Heibergs

lille Vaudeville-Monolog „Emilies Hjertebanken", der første Gang

opførtes Anden Paaskedag den 20de April 1840 ved en Aften­

underholdning, som Skuespiller C. N. Rosenkilde gav paa Det

kongelige Teater. Paa Teaterplakaten er Forfatterens Navn ikke

angivet, og Overskou omtaler i sin Teaterhistorie slet ikke denne

Opførelse, men anfører derimod Førsteopførelsen som værende

Onsdag den 13de Maj ved Skuespiller Stages Aftenunderholdning.

Paa Teaterplakaten for denne findes J. L. Heibergs Navn angivet.

I Vaudeville-Monologen spillede Fru Heiberg den unge danse­

lystne Pige, Emilie, der, medens hun venter paa Vognen, som

skal føre hende til Balsalens forjættede Land, synger (paa en

Melodi af Strausz) om, hvorledes hun sammen med sin Tante var

i Hôtel d’Angleterre:

For nylig min Tante til Lumbye tog mig hen,

Vist aldrig den Aften forglemmer jeg igjen.

Først sad jeg saa stille, med Øret spændt,

Nøje jeg agted paa hvert Instrument.

1755

*

1925