93 / 169
*
HOTEL D ’ANGLETERRE
Men da nu Tonerne jublende slynged sig,
Ligesom Aander, der snoe sig i Dans,
Blev jeg urolig, paa Stolen jeg gynged mig,
Hvirvelen henrev min Fod og min Sans.
„Sid stille!" sagde min Tante, næsten vred.
— Jeg kan ej, Tante! det er Umulighed.
— „Gør ingen Opsigt! dig ikke blameer!"
Tante! den syvende Himmel jeg ser!
Og Emilie ender sin Sang med:
Hele min Sjæl er nu hos Violinerne,
Basserne, Hornene, Fløjte, Fagot.
Hvor er det muligt at holde sig i Ro?
Du selv jo rokker, vi rokke begge To;
Ja, stod den her paa det magiske Sted,
Tante, din Dragkiste dansede med!
Disse minderige Lumbyeske Koncertaftener i Hôtel d’Angle
terre blev i Anledning af 100-Aarsdagen for H. C. LumbyesFødsel
genkaldt i Erindringen ved Opførelsen af Charles Kieiulfs „Ti
voli" paa „Det ny Teater", da Viggo Lindstrøm var dette Teaters
Direktør. Stykkets 4de Akt foregaar nemlig „paa det magiske
Sted", Koncertsalen i Hôtel d’Angleterre, hvorman saa H. C.
Lumbye, fremstillet af sin Sønnesøn, „Det nyTeater"s
da
værende Regissør, Knud Lumbye, medens Stykkets Hovedperson,
den fordums Hestgardist og senere velmeriteret Borgerkaptajn
Frandsen, spiljedes af Viggo Lindstrøm.
Blandt Bifigurerne i
Hotelscenen var Hestgardens Chef, Prins Christian af Lyksboig
(den senere Christian den Niende), der kom for at overvære sin
tidligere Trompeters Koncert.
I Hotellets Koncertsal gav Lumbye i denne Sæson ialt 6 Kon
certer, hvoraf den sidste fandt Sted Torsdag den 9de April. Det
havde oprindelig været Meningen, at der kun skulde have væiet
givet 4, men da Tilstrømningen til disse var saa stor, maatte
han give baade en „sidste" og en „allersidste". Deres Succes var
fastslaaet, og herefter kunde intet Bal eller Maskerade finde Sted,
1755
*
1925