98 / 169
HOTEL D ' ANGLETERRE
bevilge og tillade, at bemeldte W ilhelm Christian Heinrich Krüger, saalænge
han bruger fornævnte af ham kiøbte Gaard Nr. 356 paa Kongens Nytorv
alene til Tracteur o g Herbergerhus for fremmede Rejsende o g Andre, som
uge- o g maanedsviis leje Værelser hos ham, samt holder bemeldte Gaard i
forsvarlig Stand med Meubler o g øvrige til Beværtning fornødne Bequemme-
ligheder, maa holde aaben Viinkielder o g udsælge Viin for egen Regning af
samme, samt udleie til de fremmede Reisende, der logere hos ham, Equi-
pager med Heste; dog ikkun til Kiørsel inden Byen; saa vil o g dette Vor
allerhøjeste Privilegium være forbrudt, naar det maatte befindes, at noget
af Gaardens Værelser eller andre Ledigheder bortleies enten i Halvaarsviis
eller paa længere Tid.
Forbydende m. v.
Givet i V or Kongelige Residentsstad Kiøbenhavn, den 13de Sep
tember 1844.
Det viste sig snart, at Krüger var den rette Mand paa den rette
Plads, og at han tilfulde forstod at kunne opretholde Hotellet
som et absolut Førsteklasses, og det eneste, som kunde gøre ham
Rangen stridig, var Hôtel Royal, hvis Ejer da var Enkefru Johanne
Hennenberg, Enke efter den forhen omtalte Grosserer Hennen-
berg, og som i et tidligere Ægteskab havde været gift med
Hôtel Royals daværende Vært, Heinrich Wilhelm Løbel. Dette
Hotel nedlagdes forøvrigt i 1876.
Klagerne fra Knirsch’sTid var forstummede, og der var ingen
Rivninger mellem Vært og Lejere, hvortil vel ogsaa bidrog Kriigers
omgængelige Væsen og Evnen til at kunne tilpasse sig efter de
nye Forhold. Til Trods for, at Krüger var Tysker af Fødsel, vides
det dog, at han under de politiske Forhold i Midten af Aar-
hundredet har været fuldt ud dansksindet og i enhver Henseende
følt sig som en god Borger i et dansk Land.
Samme Aar som Krüger overtager Hotellet, begynder Køben
havn at faa de fra Udlandet kendte Omnibusser, men disse vakte
i Begyndelsen en Del Modstand hos Publikum, da man ikke syntes
det passende, at Damer benyttede disse Befordringsmidler, end
skønt de jo, hvad Navnet ogsaa angav, var for alle og enhver.
I Fru Heibergs lille Vaudeville „Abekatten" udtaler en af Per
sonerne, den „kalkunske" Frøken, omOmnibusserne: „Er det ikke
uanstændigt, at fremmede Herrer og Damer krybe indi de store
Børe og sætte sig ved Siden af hinanden? Jeg kan ikke begribe,
1755
*
1925