HOTEL D ' ANGLETERRE
tværs over det paa den sene Tid ellers saa stille og rolige Torv
til Charlottenborg, hvor hans Professorbolig var. Her toges Afsked
med et tredobbelt Leve for Hetsch, medens Hovedvagtens Skild
vagt saa langelig efter Festtoget, og Torvets Vægter var lige ved
at glemme baade at raabe 12 og synge det dertil hørende Vers.
Denne Julebazar og dens heldige Forløb gav Anledning til, at
der mundtlig fremkom flere Forslag om, at slige Bazarer maatte
blive aarlig tilbagevendende, men man var dog paa det rene med,
at Rosenborg Brøndanstalt ikke vilde være det passende Lokale
for disse.
Der foresloges Børsen og Pladsen mellem Vingaardstræde og
Lille Kongensgade, den nuværende Nikolaj Plads, den gamle
Kirkegaard, hvorfra der forhandledes Kød. De i 1917 nedrevne
Jern-Slagterboder blev jo først opført i 1845.
Men samtidig dukkede ogsaa en anden Plan op for første
Gang, nemlig at omdanne den snævre, berygtede Gyde, Peder
Madsens Gang, til en Bazar. Peder Madsens Gang gik fra Øster
gade, gennem en Port i Svaneapoteket, bag Hotellets Have til mel
lem Grønnegade Nr. 18 og 20, og dens Beliggenhed som Bazar-
Passage var jo saa ideel som mulig. Der var i 1841 ikke to
Meninger om, at Gyden var en Skamplet paa Byen, befolket som
den var af Udydens Præstinder, men man mente dog ikke at
kunne faa rejst det nødvendige Beløb, hvorfor Planen, som dog
ikke var fremkommet detailleret, blev opgivet.
Den næste Julebazar blev afholdt under mere festlige Om
givelser end i Brøndanstalten, thi Julen 1842 var den rykket ind
i Hotel d’Angleterre i dennes Festsal og tilstødende Værelser, hvor
Udstillingsgenstandene kom ganske anderledes til deres Ret.
Pladsen her viste sig imidlertid for lille til de mange Udstil
lende og de mange Besøgende, hvorfor der i 184-3 indrettedes
en Bazar i en stor Træbarak, der var opført paa selve Kongens
Nytorv imellem Bredgade og Gothersgade.
Tre Aar efter rejser den gamle Plan om Peder Madsens Gangs
Rasering atter sit Hoved, men denne Gang som en fuldt færdig,
gennemtænkt og detailleret Plan.
Midten af Fyrrerne var et Tidsrum, hvor det ene Aktieselskab
1755* 1925
8
4




