105 / 169
*
HOTEL D ’ANGLETERRE
af Aktieudbyttet, en Fribolig paa 5 Værelser samt i de næste 6
Aar Fribolig og 600 Rdlr. aarlig.
Opførelsen af Passagen skulde overdrages Arkitekt Hagemann.
Som man heraf vil se, var det en virkelig storstadsmæssig Plan,
som Flinch havde udkastet, men Planen kom aldrig til Udførelse,
uagtet den havde et stort Publikum for sig, og det eneste Blad, der,
saavidt mig bekendt, havde alvorlige Indvendinger imod den, var
det datidige Oppositionsblad „Kjøbenhavnsposten".
At Planen ikke blev til noget, skyldtes ikke saa meget manglende
Tilslutning, som Magistratens Afslag paa at give Flinch Eneret paa
den projekterede, haardt tiltrængte Passage. Den blev da skrinlagt,
og først 27 Aar efter kom den for tredie Gang igen, denne Gang i
Forbindelse med Hôtel d’Angleterre, og da blev Flinchs Plan til
Virkelighed, om end paa en noget anden Maade end han havde
tænkt sig, men Flinch oplevede ikke at se den realiseret, thi han
døde den 16de August 1872, Aaret før Peder Madsens Gang for
svandt.
Samme Aar som Flinch fremkom med sin Plan, var „Musik
foreningen" blevet husvild i sit hidtilværende Koncertlokale, og den
rykkede nu for nogen Tid ind i Hotellets Koncertsal, hvor den op
førte nogle Symfonikoncerter. I samme Sal gaves vedblivende Kon
certer „å la Strausz", men denne Gang af den wienske Kapelmester
J. G. de Ranken, hvis Musikere dog for en Del bestod af det for
rige Lumbyeske Orkester.
Hôtel d’Angleterre havde imidlertid faaet en farlig Konkurrent
paa Koncertsalens Omraade, og det var det nylig aabnede „Casino ,
som Georg Carstensen havde opført i Amaliegade.
Det var stort og flot indrettet, med 2 Koncertsale, H. C. Lumbyes
Orkester, Bazarer, Restaurant og Konditorier, og i en af Datidens
Viser, der med Reminisencer efter Tivoli-Visen opramser alle
Casinos Herligheder, hedder det bl. a.:
Naar ind Du spadserer ad Døren,
en sortsmudset Schweizer der staaer,
og tæt ved ham Entrepreneuren
med „Snipel" og krøllede Haar.
1755
*
1925
89