111 / 169
HOTEL D ' ANGLETERRE
handler Johan Gottlieb Bøytler i 1842 aabnet sin senere saa kendte
Forretning, medens Sadelmagermester C. L. Nielsen var rykket ind
i den anden. Den paa Ejendommen i Henhold til det kongelige
Privilegium hvilende Kørselsret var med Stalde og Vognremiser ud
lejet til Vognmand Otto Sørensen Schjellet, saa Hotellets mange
Rejsende til enhver Tid kunde faa Køretøjer, naar de havde Lyst
til at køre en Tur. Det var jo bekvemt at have Køretøjerne lige ved
Haanden, saa man ikke havde nødig at sende Bud til den nærmeste
Hyrekusk eller til Droskeholdepladsen, thi Telefoner var jo den
Gang ikke opfundne, ligesaa lidt som man da kendte til en unifor
meret, guldtresset Portier, der med et Stød i sin Fløjte kunde til
kalde den ønskede Vogn, og Piccoloer var ogsaa da et ukendt
Begreb.
Vognmandsforretningen forsvandt fra selve Hotellet ved dettes
Ombygning i 1873 efter at have været knyttet dertil siden 1795,
da Gottfried Rau flyttede ind i Grams Gaard.
Da Nytaarsnyet tændtes i 1856, kom det ikke til, som i saa
mange Aar tilforn, at sende sine koldtskinnende Straaler over
Krüger senior, naar denne gik sine vante Aftenture i Hotellets store
Have og Gaard, thi den 14de Januar havde han lukket sine Øjne
for stedse, og Hotellet overtoges nu af hans Enke, Doris Krüger,
med Bistand af de to ovenfor omtalte Sønner.
Hverken i Hotellets indre eller ydre foretoges dog nogensom
helst Forandring, og alt gik stadig i den gamle Gænge.
Blandt Hotellets mere celebre Rejsende efter Krügers Død
træffer vi i August 1857 paa Otto v. Bismarck, som da for første
og sidste Gang gæstede København.
Med Casino i Amaliegade var der imidlertid foregaaet den For
andring, at det fra udelukkende at være Vinterhave og Koncert
sale var blevet Teater, hvis Direktør i 1858 var Digteren Erik Bøgh.
Under dennes Direktorat er det, at den spanske Danserinde, Pepita
da Oliva, kom hertil samme Efteraar og dansede sine berømte „El
Ole" og "Cachouca" paa Casinos skraa Brædder. Teatret var
stuvende fuldt hver Gang, hun optraadte, tiljublet af det begej
strede Publikum. Adskillige var dog forargede over hendes Dans,
deriblandt Bournonville, som efter Sigende skal have rejst sig fra
1755* 1925