117 / 169
*
HOTEL D 'ANG L E T ER R E
Enkefru Krüger, der var højt til Aars, vilde ikke tage Risikoen
ved et Byggeforetagende i den gamle Have, og hendes tvende
Sønner kviede sig ogsaa ved at indlade sig derpaa.
De to Sønner, Fritz og Hermann, var nu blevet Hotelejere, thi
den 20de Juli 1863 havde Moderen tilskødet dem Hotellet, som
ved den i 1859 indførte Gadenummerering havde faaet Nr. 34 paa
Kongens Nytorv. Hidtil havde Byens Huse ikke haft særlige Gade
numre, men hvert Kvarter havde haft sine fortløbende Matrikuls-
numre, hvilket under Tiden kunde volde visse Vanskeligheder, naar
en Gade var beliggende i flere sammenstødende Kvarterer.
Tvende Gange i den Tid, Fru Krüger og hendes Sønner stod
for Styret, havde Digteren H. C. Andersen hørt til Hotellets faste
Beboere. Den sidste Gang var fra 1865 til 1866, da han var vendt
tilbage fra sit Triumftog til Sverige. Han, der intet fast Hjem havde,
slog sig da ved Tilbagekomsten ned i Hotel d’Angleterre, hvor han
fandt det Sted, om hvilket han skriver i „Mit Livs Eventyr": „I
Kjøbenhavn søger jeg mig en Bolig, hvor jeg har et stort Stykke
af Guds Himmel, aabent Vand eller en stor Plads."
Faa Aar efter Overdragelsen til Sønnerne døde Enkefru Krü
ger den 20de November 1866 i sit 75de Aar, og 5 Aar efter, den
6te November 1871, fulgtes hun i Døden af Sønnen, Fritz Krüger.
Det var paa et for Hotel d’Angleterre meget ubelejligt Tids
punkt, at denne døde, thi i København var allerede for længe siden
planlagt en stor nordisk Industri- og Kunstudstilling. Dens Plads
skulde være paa en Del af det gamle Vestre Glacis og Ravelin samt
noget af Voldterrænet ved Stubmøllen, Lusemøllen, som Køben
havnerne af misforstaaet Pænhed kaldte for Lucie Mølle. Paa
dette Terræn opførtes den endnu eksisterende store, murede Ud
stillingsbygning, og Torsdag den 13de Juni 1872 aabnedes selve
Udstillingen, den Udstilling, der gav Stødet til adskillige For
andringer i Byens Fysiognomi. Udstillingen sluttede den 28de
Oktober og havde da været besøgt af 520,712 Personer foruden
5,554 Abonnenter.
Til Byen kom en stor Sværm af Rejsende, dels for Udstillin
gens Skyld, dels for at gæste „Nordens Athen" og dennes Trylle-
have, Tivoli. Udstillingen og Forlystelserne vakte almindeligt
1755
*
1925